Balroggen: Jubii sommerpels
(10.6.2024)
Som det forhåbentligt fremgår at forsidebilledet, så har jeg en “One Happy Dale” hjemme.
Billedet er taget 4 min efter han kom hjem fra den onde Pelsfe der hev alt hans vinterpåklædning af.
Som jeg har blogget om, blev han for ca. 14 mrd. siden kastreret, og det sætter desværre aftryk i hans pels.
Ikke unormalt, der sker hormonelle forandringer, også i pelsen.
Det lykkedes for Pelsfeen, at trimme ham normalt denne gang, men vi aftalte også, at næste gang, så skal han nok klippes i ansigt og hals. Det må jo ikke gør ondt på ham når han trimmes.
Og hvis vi skal evaluere lidt på livet med Balroggen, efter han mistede sine Cujones, og de forventede adfærdsændringer har slået igennem, hvad har vi så tilbage af hund. (Og famileliv)
Helt basalt har vi overlevet at leve sammen med en ildsprudende flyveøgle med ADHD og ekstrem selvtillid,- han vil nok også påstå lækker pels.
14 måneder senere har vi fået mere normal hverdag med bæstet. De værste unoder er forsvundet, hvilket på ingen måde må forstås som om at det er harmoni og delfinmusik hele tiden.
Stadigvæk er alle sko, og alt der for os har en værdi, stillet helt ind på hylder, i skabe og generelt i en højde på mindst 170cm hvor han har svært (meeen ikke umuligt) ved at røve det.
Ideelt set, burde alle vægge i hjemme være forsynet med hyldemetre i netop den højde, og ville være forsynet med sko, fjernbetjeninger, vigtige papirer så som Pas og kørekort (Dankort også), for at han ikke skulle snige sig til at hugge det, smage, gnave, slæbe ud i haven….fortsæt selv…..
Ovennævnte er dog på ingen vis, unaturlig adfærd for hverken flyveøgler eller Airedales, så som sådan, falder han ikke udenfor normen.
Mere rolig, helt bestemt,men også mere opfarende overfor pludselige lyde, hvilket vi aldrig er i tvivl om, idet en voksen Dale på 36kg absolut godt kan høres når han giver hals.
Ekstrem madglad, kan høre et stykke slik blive udpakket på 700 meters afstand.
Vi har to helt store udfordinger stadigvæk:
Han springer op af alt og alle, det er ikke lykkedes mig at få det stoppet, og så pågår der til stadighed en kamp om hvem der må opholde sig i sofaen.
Den tager han med fruen, og jeg havde egentlig, på baggrund af mange års samliv med hende, antaget at han ville tabe med et brag……må medgive, at han ikke sådan giver lige op…så der går mange snakke om hvem der har retten til sofaen fruen og ham imellem.
Han har stadig det ritual med at kravle op hos mig når jeg sidder i min relaxstol, og så pludselig smide sig baglæns så jeg må gribe ham.
Han lægger sig så til rette på ryggen, mens han får en bellyrub, hvorefter han falder i søvn, og sagtens kan tage en time oven på mig. Men ok, han ligger jo blødt.
Træning. Vi træner meget, især spor, som han elsker at øve, men også andet. Nogen dag gider han ikke, andre dage klovner han rundt og gør det modsatte, og enkelte dage, vil han rigtig gerne lære nyt, og er klar på det hele.
Alt i alt, så nærmer vi os noget fælles forståelse om hvordan man omgås i hverdag, og hold da kæft hvor har det været en lettelse.
