web analytics
5. november 2024
FoilSnakWindsurf

Årets sidste vinterdag

Blev for mig så også årets første surfdag.
Billedet er ikke særlig specielt, men for mig indledningen, forhåbentlig, på en lang god og travl sæson.
Jeg var på vandet for første gang siden rygskade, dvs 6 mrd, og jeg har bare glædet mig.

Når man har været ude af loopet i lang tid, så er det ligesom, …hjerne er tom….man kan intet huske,….. hvad man plejer, osv, dette kombineret med nye trapezliner osv…kaos.

Da vi ankom, var der vind.
Lige da jeg kom, gik Niels op, han opgav, men havde svævet lidt,- ret godt når sejlet kun er 5m2, men tilsat stor frontvinge på foilen.

Vi kiggede, og blev enige om noget 7.0 ish.

Vi der var på foil, var i denne sammenhæng:  Olav (7,2 og stor glide frontvinge på 1600cm2) Stig på 6,8 og AFS, Henrik med V8 (7,2) og alufoilen, jeg på Gliden og Loft 7,0

Og da vi riggede, så passede vinden, da vi var færdige,- passede det ikke længere.

Nu havde jeg rigeligt med at passe min egen tilrigning, jo  længe siden, så jeg fulgt ikke med i de andres, men vi blev da færdige samtidig.

Jeg nåede at komme i krise over en manglende clips til bomlåsen, ophalerliner og hvilken forlænger, og det er ret godt klaret på så kort tid.

Så bøvlede jeg 11 minutter med at få hevet våddragten op over Coronavommen, en ganske kompliceret operation, og jeg vil fremover overveje, om jeg enten skal tabe mig,  eller købe en større dragt,- det bliver sikkert det sidste…

Tøffede ud i fuld solskin, og konstaterede, at det overhovedet ikke var koldt.
En virkelig velvalgt dag at starte op.

Når man ikke har været på vandet i længere tid, så både frygter man, og konstaterer man, at man er rusten. Som i meget, meget rusten, så ud fra den betragtning, så var dagen fin, for ingen vind til svæv.

Til gengæld en masse stagvendinger og bomninger og det blev langsomt bedre og bedre.

Var på vandet i måske 70 minutter, ledte forgæves efter vind, men i det flotte vejr,- jamen såmænd ok, og dejligt bare at komme lidt ud.

Jeg ville selvfølgelig gerne have været i svæv, det kom jeg ikke, men kunne mærke, at muskelhukommelsen langsomt blev vækket til live.

Jeg talte på et tidspunkt 8 eller 9 surfsejl, og det var da flot sådan en dag.

Som den eneste fræsede (sådan da) Skytte rundt på en formula og en 10ér,- Jedi også på formula og 8,5, havde desværre glemt mast til stort sejl.

To nye surfere også på spottet, Rane? og hans datter,- der også nød dagen.

Olav, kom en del i svæv, og det skyldes hans hemmelige våben, en stor 1600m2 vinger.

Måske man skulle overveje sådan een?

Tak for dagen i dag, super dejligt at være i gang igen,- det kan kun blive en god sæson nu.

Ligeledes er jeg nu overbevist om, at jeg stadig kan huske en smule af mine erfaringer på foil, så jeg tør godt udfordre reptilhjernen med lidt test at ny foil og et par boards.

Det glæder jeg mig til. Forhåbentlig næste gang bliver det muligt.

Facebook Comments
Total Page Visits: 1640 - Today Page Visits: 2

One thought on “Årets sidste vinterdag

  • Og så fik jeg læst korrektur, rettet stavefejl, og …tja selv jeg kan nu forstå hvad jeg mener 🙂

    Besvar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *