Van(d)vittig god dag

I dag havde jeg en fridag, og efter at have udført diverse punkter som jeg har lovet gennem lang tid at jeg ville fixe, var tiden til at kigge om der var mulighed for lidt surf.

Diverse prognoser øffede om forskellige modeller, men det kunne være, at der kom lidt vind sidst på eftermiddagen, omkring 5-6 ms, hvilket var/er brugbart til foil.

Aftalen blev Knebel, mest fordi jeg erfaringmæssigt ved, at sydlige vinde i det spot, kan forstærkes en del.

Jeg kom som den første, og målte 6,5-8,5, med 8,5 som peaks og nok noget 7,5 i snit.

Ok, ikke lige hvad jeg forventede, havde regnet med 5 ms og at jeg skulle teste min nye V8 str 8,2 igen.

Nå, jamen så måtte jeg jo lægge nye planer, og endte med at rigge min V8 str 6,2, og det var viste det sig, et rigtig godt valg.
Mens jeg riggede kom der flere til.
Retro-kim
Birger
Pilski
CC
Peter Man, og til sidst
Stony og Claus BO.

Prøvede at sælge tanke om foil til CC, men han havde et ton undskyldninger for ikke at gå ud nu.
Jeg kom ud, og var selvfølgelig lidt spændt på, hvordan det ville opleves.
En del vind, og min Naishfoil, kunne det håndteres ordentligt?

Og ja.

Det blev simpelthen noget af det bedste foileri jeg har oplevet indtil nu,- på den ene halse.

BB halse ud, falde lidt af for vinden, genere fart, bagerste fod i stroppen og så, lift….

Og stod fuldkommen afslappe i trapezen, strakte ben og den rigtige stance.
Tror jeg på turen mod modsatte side i vigen var nede at røre toppen af bølgerne måske 3 gange,- vildt vildt stabilt, og når der kom nogen gode pust, så bare tage lidt højde.
Ubetinget det bedste svæveri jeg har oplevet.

Stb derimod.
Det kunne jeg ikke helt få til at spille, svært at få boardet i planing (samme vindstyrke) svært at finde en rigtig stance, synes jeg stod forkert, men kan ikke identificere hvorfor.

Omvendt ved jeg godt, at sådan kan det være ind i mellem.

Alle de andre på det tidspunkt, var på gammeldags grej, og susede rundt, tror virkelig alle havde en kongedag, forholdene bliver nok ikke meget bedre.
Sol, varmt vand og vind,- vi klager ikke.

Ind at drikke lidt vand og ud igen,- samme gentog sig, fantastisk god tur ud på bb halse, og mystisk på stb.

Vinden døde langsomt nu, så jeg daffede også ind, pænt mør, men rigtig godt tilpas med fin foildag.

Har stadig ikke regnet ud, hvorfor den ene halse spillede max, og den anden ikke, men kan sagtens være noget med at jeg ubevidst ikke ville falde alt for meget af i forhold til at holde højde over.

Never mind, kongedag.

Da jeg kørte, var Stony og ClausBO, samt CC ved at rigge foil, spændende om det kørte for dem.


Note til mig selv.
Mastefod som gammeldags surf.
Næsthøjeste mærke på sejlet.
Bagvingen trimmet +1mm lift.


Kommentarer

Van(d)vittig god dag — 2 kommentarer

  1. Det blev en fin foil session.

    Da Claus og Stony kom, var vinden droppet totalt. Vi andre gik rundt med åbne dragter og rehydrerede før vi skulle rigge ned.
    Claus hævdede stædigt, at vinden ville komme igen efter et retningesskift til vest. Stony brokkede sig fælt, men riggede alligevel foil og 8.6 (som Claus).
    Det kom til at holde med vinden, og jeg gik ud med Starboard alufoil (Claus aflagte), Hyper-X 130 (Henriks aflagte) og R7 7.8 (Jens Vesters aflagte).

    Det var første rigtige foil oplevelse i optimale forhold. Det var hurtigt klart, at det ikke var svært at komme i svæv, det var derimod sværere at undgå at sejle foilen ud af vandet. Den starter med at slubre for derefter at slippe helt, med et dyk til følge, hvis jeg overlevede klasket, var den naturlige reaktion at skøde ind og lægge riggen tilbage. Da der stadig er fart i skuden sejler man hurtigt ud af vandet igen…Jeg havde dog kun 3-4 større styrt, og blev hurtigt bedre.

    Det blev til flere kontrollerede svæv, med bedste km tilbagelagt med 34 kmh. Udfordringen er at holde svævet i den rigtige højde. Jeg prøvede at justerer højden med riggen (frem/tilbage/skøde/slække). Claus fortalte bagefter, at man i højere grad også skal bruge vægtskifte mellem forreste og bageste fod.

    Indtrykket efter 2 timers reel træning er, at det kan man sgu nok få lært, om det så er sjovt på sigt må tiden vise….
    Det er i alle tilfælde hårdt, og jeg er noget mør i specielt skuldre og ryg i dag.

    Den klassiske session med nedriggerøl blev ødelagt af Claus, er måtte hentes af Stony nede ved Elsegårde pgr af en brækket mast….. Så meget for nyt (Stonys aflagte) udstyr….

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.