Værktøjskassen

Dengang jeg sejlede gammeldags windsurf,- I ved nok, det der med et board, et sejl og en finne….dengang var behovet for værktøj normalt til at overse.
En x-skruetrækker og en 6mm nøgle og man var kørende.
Skruetrækker til fodstropskruer, nøgle til skift af finne.

Ok, jeg har altid haft lidt mere med, samt en boks med skruer og mindre reservedele, men i princippet, behøvede man ikke meget værktøj.

Overgang til foil har mange fordele, men også lidt bagdele, det kommer man ikke uden om.
Blandt andet skal man væsentligt udvide sit sortiment af værktøj.

Fordi:
Foils for langt de flestes vedkommende , består af et samlesæt, fuselager skal monteres på masten, der skal monteres i boardet, vinger monteres osv…nogen fuselager skal forlænges, der kan trimmes på bagvingen…fortsæt selv.

I den optimale verden, så var det hele lavet i 6mm rustfri, med Torx-hoved.
Det er så ikke tilfældet.

Eksempelvis på min Naish foil. For at montere har jeg behov for:
x-skuretrækker.
Unbraconøgle
Anden str X-skruetrækker
Smøremiddel

Og sikkert noget jeg har glemt.

Naish er ikke enestående på dette område, NP alu det samme, og uden tvivl andre.

Ikke nok hermed.

For at kunne være forholdsvis sikker på, at man kan montere, og afmontere sin foil, så skal sortimentet udvides.

I min værktøjskasse findes:
Topnøgler, antal skruetrækkere, bits, flere slags tape, Unbraconøgler, tænger, fastnøgler, smørmiddel og og løsnemiddel. Samt en masse andet rod.

Hvor ville det være rart hvis en foil blev leveret med EN gennemgående model og størrelse bolt. Samt et stykke KVALITETS værktøj til betjening heraf.

Alle de foils der har været gennem mine hænder, er forsynet med Unbraconøgler af yderst tvivlsom kvalitet. Bedste råd vil være at smide nøgler langt væk, og anskaf et sæt kvalitets Unbraco nøgler med det samme.

Selv om min værktøjskasse løbende undergår check og nye forsyninger, kom jeg til kort sidst jeg var ude.
Akut behov for vandpumpetang,- heldigvis kunne en sådan lånes…..tak til Sten.

Men ja, sådan een må jeg også have…har sgu snart behov for en værkstedsvogn som følgebil når jeg skal på vandet.

Og jo, kender god multiværktøjssæt,- det holder bare ikke ret længe.


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.