Trist men nødvendigt.

Som nogen måske husker (de ca 2500 personer der læste artiklen) så kvadrede jeg mit sprit nye JP Hydrofoil155.

Efter en selvmordstruet hjemkørsel med ødelagt board, endte det hele godt, idet jeg fik boardet fixet hos lokalt værft.

Og selv om jeg har fået det forstærket, så frygter jeg, at en slammer mere, kombineret med uheldige faktorer: Så som redaktøren er pilot,- vil betyder at boardet er overordentligt udsat for gentagelser.

Måske vil den tilføjede forstærkning optage slaget, og der vil ikke ske noget, måske vil jeg flække det hele igen.

Selvfølgelig er jeg møgtrist over at have ødelagt boardet den første gang, og selv om der er foretaget en ualmindeligt flot reparation af skaden, så er der synlige spor herefter.

Jeg er startet ferie, og hidtil har der ikke været mulighed for foiltid, var st.by i går, men det blev ikke til noget pga regn og manglende vind.

Inde i kroppen, langt, langt inde i den velnærede redaktionskrop, er der opbygget en angst.
Angst for at ødelægge mit fine board igen.

Har brugt lidt tid på at overvinde mig selv, men i går sprang jeg ud i det.

Jeg har simpelthen monteret en hoppepude på snuden af mit megadyre one of a kind hyperlette full pro-carbon board.

Og nej, det pynter bestemt ikke, det er ikke fremmende for vægten på næsen osv.
Men.

Det kan måske give mig lidt ro i sindet, og betyde at jeg tør prøve lidt mere aggressivt når på vandet.

Faktisk er den monterede hoppepude den gummimåtte jeg også havde siddende på min Speedster 89, efter at jeg lavede samme stunt på den.

Nu er det ikke fordi jeg laver den slags slammere hele tiden.

En gang på Speedster= hul i næsen, dog ikke så alvorligt som det jeg lavede på JP boardet.

En gang på JP og revnet næse.

Der er ligesom ikke rigtig nogen ide i at anskaffet et specialboard, og så ikke turde anvende det, af frygt for at lave skade på det.

Så.

Hoppepude monteret.


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *