Tiden nærmer sig,- desværre

Altså tiden hvor man ligner, føler og opfører sig som en Michelin-mand.
Nogen vil påstå at de ikke kan forskel på min vinterbeklædning og sommer ditto pga velvoksent spæklag.

Det korte af det lange,- vintertiden nærmer sig,- og dette uanset at der loves lidt varmere dage ons-torsdag her i DK.

Efterår/vinter er jo ensbetydende med at de tykke dragter findes frem, huer og handsker støves af og man finder de tykke boots frem.

Lige i forhold til det sidste,- så er jeg en doven hund, og så har jeg noget med fodstropper.
Bruger uendelig lang tid på at indstille dem til mine Hobbit-fødder, og når de så endelig er indstillet, jamen så må de ikke røres.

Dette betyder så rent praktisk, at jeg må sejle rundt med 7mm støvler hele året, men det viser sig ikke at være et problem,- heller ikke i en sommer som i år.

Jeg har sådan set to vinterdragter.
En tørdragt som jeg har sejlet med i mange år og godt tilfreds, meget varm og lækker, ind i mellem lidt for varm.
Udfordringen med den er jo, at der kan gå hul i når jeg styrter og rammer en foil.
Den anden, er en helt ny NP dragt jeg har liggende, ikke engang pakket ud endnu, for fik den først i maj, og på det tidspunkt var der som bekendt 27 grader.

Tanken om, at man skal til at iføre sig det tykke kluns er ikke rar.
Tanken om ikke at komme på vandet er dog endnu værre, så jeg må ud i garagen og finde dragter, huer handsker frem.

Ikke nogen fed opgave, men ingen vej uden om.

De første gange man er på vandet med vinterdragter, føler man sig som på billedet, men efterhånden bliver det en mere naturlig del af ens surf, og man tænker ikke så meget herover,- og først når man til foråret skifter til tyndere påklædning, bliver man mindet om , hvor tyk og besværet man har været i vinterpåklædningen.

Jeg hader handsker når jeg surfer, men varer ikke længe, så er der ingen vej uden om,- suk suk.

Nu vil jeg finde det frem, smøre lynlåse, og glæde mig over den fantastiske sommer vi har haft.


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.