Sur Bensen

Jeg er sur!!

Mega, urimeligt sur.
Og frustreret, mega, urimeligt frustreret.

For en uge siden, var jeg ude med foilen.
Og det var en længe ventet debut for den nye Starboard foil jeg nu er i gang med at teste.
Havde ventet længe og utålmodigt på foilen, og endelig var den så på matriklen.

Havde en god dag på vandet, indtil jeg blev overmodig, og lavede et tåbeligt styrt. Som i fuldkommen tåbeligt.

Kom på en agten for tværs, og synes det gik ret godt, ville lige se om jeg kunne give lidt mere gas, højt svæv, og enten overkorrigerede jeg bevægelsen på foilen, alternativt kom der et pust.
Resultatet et giga crash, og desværre med håndskade til følge.

Skade er hvad det er, sker jo ind i mellem, og forventet at man ind i mellem slår sig lidt, sker jo også gammeldags surf.

Det der virkelig gør mig sur, er at jeg nu er ude af loopet i 3-4 uger, og lige i den periode hvor det faktisk kan være rigtigt godt.

Vandet er stadig lunt..sådan da . 8-10 grader og luften ligger på noget tilsvarende, dette kombineret med lidt mere tid til surf, i hvert fald i forhold til jobbet,

Det er bare dårlig timing.

Min hensigt var at få foilet lidt med den Starboard foil, og gjort lidt erfaringer med den, i forhold til NP alu og min Naish.

Faktisk har jeg fået fat i en 95 cm fuselage til samme Starboard, og håbede at det ville være muligt at flytte tidspunktet for svæv for Starboard foilen lidt ned.

Samtidig finde ud af, om en fuselage på 95 er en gevinst ift stabilitet, også målt i forhold til min Naish.

Og for at det ikke skal være løgn, så var der også lige kommet et nyt kamera for at kunne dokumentere mine, uden tvivl, kommende landvindinger 🙂

Som skrevet, ude af drift nok 3-4 uger, og dem må jeg bare se at få overstået så hurtigt som muligt.

Hvilket i øvrigt ikke gør mig i bedre humør.

Altid træls at være skadet, hvad alle nok kan genkende.


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.