Studen på foil

Idag var jeg i Studstrup i ØSØ vind 5-8 ms.
Alt sammen retning og forhold jeg i den grad hader.
Studstrup er et utroligt smukt sted, men kombinationen af nævnte forhold har jeg kun dårlige erfaringer med…dvs inden foil.

Uden at det skal blive melodramatisk eller alt for trist, så var de 3 timer i dag lige hvad der skulle til.
Jeg er i allernærmeste familie ramt af meget alvorlig sygdom, og det trækker tænder.

Efter en formiddag på Skejby Hospitals cancerafdeling, var en tur på vandet det helt rigtige, for at få tanker på anden kurs.

Og det kom de.
For der skulle forsøges med foil i de specielle forhold i dag.

Stig sendte en sms om ikke vi skulle teste foils i dag, og det blev vi enige om var en god ide.

Stig har netop opgraderet til en AFS foil, og carbon er jo lækkert, det er der ikke to meninger om.
Dagen i dag, hvor den skulle døbes, og det blev den.

Alt hvad jeg hader ved Studstrup i SØ var der i dag, skrummelbølger, tang, lavvande, så på forhånd var jeg noget skeptisk.
Viste sig dog, efter et par kryds, at det godt kunne besejles, rent faktisk havde jeg et par fine ture tværs over vigen, men det trætter jo med sejlads i de forhold, foil eller ej.

Ret skal være ret. Studen kan godt benyttes med foil, også i SØ!!

Min største bekymring mens jeg var på vandet var vanddybden, og jeg er ikke lokal- kendt nok til at kunne vurdere, og havde da også en enkelt berøring af bunden.

Snakkede efterfølgende med Jan Fjordside, der er lokal, og blev noget klogere herpå.

Objektivt anskuet, så må jeg blot konstatere, at sådan en foil er ret praktisk. Bølger, krapsø, selv tang, det er en fornøjelse at have en foil under fusserne.

Og, var det ikke fordi jeg skulle foile i dag, var jeg aldrig gået ud i de forhold.

Jeg havde faktisk en fin dag, og fik tankerne lidt på afstand, rigtig godt.

Hvordan med Stig?
Jo, jeg så ham faktisk have de første fuldtsvævende ture, så nu er han på vej.
Jeg måtte gå ind før de andre, men mon ikke Stig fiser rundt endnu….? Han så ret glad ud 🙂
Tror han er solgt nu.

Også CC på Starboard alufoil, kun 75 cm mast, så han var udfordret, tydeligt at jeg havde en fordel med min 90 cm mast.
Til sidst kom Claus Bo og riggede Starboard racefoil og forsvandt til luv.
Skytte også forbi på formula, han kommer snart på foil også, ved det bare ikke.

Fin dag, rimelig foileri.
Vil ikke gå over i historien, men omvendt, ved nu at SØ i Studen kan besejles med foil.


AFS på vej til første tur…SPRØD!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.