Savner surf

Ok, det er muligvis fordi jeg er desperat efter at komme på vandet.
Men sagt i dette lukkede forum.

Jeg savner faktisk en tur på vandet under helt normale omstændigheder.

Sidst jeg var afsted, stod jeg med tårer i øjnene og konstaterede at det blæste for meget til jeg turde foile.
De øvrige surfere på spottet hoppede rundt, og hev 115-130 liters boards frem, satte en 7,0 på, og havde en konge dag.

Jeg havde bare ikke noget 130 liters board med, og i øvrigt heller ikke nogen finner, så det var udelukket 🙁

Kunne se, at de havde en kanon dag, jeg luskede derimod hjemover.

Og det er jo ret tåbeligt, for jeg har både et 130 liters board, samt en stort antal finner og sejl der passer dertil.

Objektivt set, opnåede jeg ikke lige formålet med foil i denne situation, netop at udvide området hvor jeg kan sejle, faktisk det modsatte, jeg begrænsede mig.

Det er jo bestemt ikke planen, hvorfor jeg nu har hentet mig gamle, men yderst veltjente Hyper X ned fra hylden i sommerhuset, og det vil fremover gøre mig og mine foilboards selskab når vi opsøger spots.

Og faktisk kan jeg godt savne den der helt ukomplicerede tilrigning af grejet, og ikke mindst, det langt lettere sejlads.
Dvs, det forestiller jeg mig er tilfældet, for har ikke prøvet det i meget, meget lang tid.

Det er vist tæt på 3 år siden jeg sidst har sejlet slalom, og det er egentlig en skam.

Muligt dette indlæg er en udløber af kæmpe frustrationer over ikke at komme på vandet.
Min statistik på det område er stadig fuldkommen tåbeligt.

Jeg har været på vandet 1 gang i år,- frygteligt simpelthen.
Håber snart på bedring, men job trækker godt nok tænder pt, håber på enkelte aftner ind i mellem, og så om en uge, der har jeg ferie (indtil videre)

Men kort og godt.

Den ældgamle, gennemkneppede og fuldkommen oldschool Hyper X er fundet frem,- håber I vil være så betænksomme ikke at falde samme af grin over at jeg møder op med sådant et gammelt board…..

Jeg er i surfunderskud, og derfor ekstra følsom ….


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *