Sæsonstart 2019

Tro det eller ej, redaktionen har startet sæsonen.

I øjeblikket holder jeg ferie i den fremskudte bastion, kendt som Surfers Paradise.

Havde taget surfgrej med, i det naive håb, at der ville komme dage til surf, og ikke mindst, at jeg kunne finde den indre motivation til at komme på vandet.

Det lykkedes idag. En anden foiler, Stig har også midlertidigt rykket teltpælene til Ebeltoft, så det var nærliggende at vi skulle på vandet i dag.
Der var lovet 6-7ms fra Ø, dvs stort set ren fralandsvind, til gengæld fladt vand.

lidt sms frem og tilbage med Stig, og vi blev enige om at gå ud i Surfers Paradise, han fra campingpladsen, jeg fra Blå Flag.
Ret genialt egentligt, for vi kunne se hinanden og mødtes på vandet.

Som forventet, ret ustabil vind.
Udfordrende når der er 5 mrd siden man sidst har været på vandet, kunne ikke huske trimmet og gad ikke slå op i min trimmanual, satte på mavefornemmelse, og det viste sig ikke helt dumt.
Jeg ude med Luft Skyscape 7,6, Stig på GA 7,8, begge på JP Hydrofoil 135.

Jeg havde alle de normale udfordringer når man efter lang pause starter, det største problem var nok at komme i dragten,- puha, skal den stramme sådan om maven, og hvorfor H…. har man sat en lynlås i nakken,- det hele var stramt,- det hele undtaget min krop altså, men vraltede ned til vandet og slæbte grejet ud.

Snakkede kort med Stig, der var masser af vind sagde han, og det var ikke overdrevet da..kom i forsigtig planing,- sejlede lidt på den vis, vinden on/off hele tiden, så bagerste fod over bagerste finne skrue, og fik en bette svævetur, men meget forsigtigt og kontrolleret for vandet,- det er skide koldt, som ca 6 grader, og vinden ikke meget mere.

Tog en tur ned til Fregatten Jylland, ind på det lave, og få liv i fingrene der var ved at falde af,. eller rettere kunne slet ikke mærke dem,- da jeg fik lidt følelse tilbage, rykkede jeg mastefoden 9mm frem, for syntes jeg havde for meget bagfodspres,- og det hjalp en del.
Efterfølgende fik jeg en del ture i svæv, og fandt i nogen grad rytmen igen, men sådan 4 km rent svæv, det fik jeg ikke.

Både Stig og jeg fik svæveture, og egentlig er jeg godt tilfreds med dagen, kom i gang, kunne godt huske at foile, og trimmet var ikke fuldkommen tåbeligt.

Godkendt start, helt sikkert, klar igen i morgen


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.