Oplevelser i centeret.

 Som jeg det seneste stykke tid har berettet om, har jeg indledt den årlige selvpinsel i motionscenter.
Jeg  lægger ikke skjul på, at  er jeg fed, doven og fuldkommen ude af form.

Pt er der ikke meget foileri, dels fordi vejret er ringe, jeg er skadet, og det er nok godt med lidt tid hvor man opbygger sult efter tid på vandet.

Jeg er så priviligeret at jeg har skiftende arbejdstider, hvad der skulle betyde at jeg arbejdede på skiftende tider, men i praksis nok mere betyder at jeg arbejder i weekends, suk.

Uanset hvad, så har jeg mulighed for at besøge det lokale motioncenter. Egentlig kunne jeg besøge det langt mere end jeg gør, men af forskellige årsager så fravælger jeg nogen dage.

En af årsagerne er den lokale pensionistforening. Den magtfaktor man ikke skal underkende.

Hver mandag og onsdag i tidsrummet 9-11, har de åbenbart en aftale om at de kan være der.
Og det er de.

De er såmænd søde nok, men har ligesom en lidt anden tilgang til opholdet end hvad jeg har.

Jeg er der ikke for at hygge mig, jeg er der af sur pligt, grundet overvægt ,manglende form, og en truende inddragelse af min licens til søs pga høj BMI.

De kære pensionister er der for hyggens skyld. Fint nok, og skal der helt sikkert være plads til.

Bevares de benytter da også nogen af maskinerne, men lang den overvejende del af tiden sidder de på en maskine og optager pladsen.

Et kendetegn når de er der, er lyden.
Enten går alle tv på max styrke med enten TV-shop eller også TV2news, eller også er det hele slukket, så de kan tale uforstyrret.

Min dagsrytme tilsiger at træning skal ske i tidsrummet 9.30-11, der er jeg mest frisk og oplagt til den slags.

Så ja, det støder ind i hinanden, pensionisttiden og min træning.

I går onsdag var jeg dernede, skulle se om jeg kunne løbe lidt på løbebånd, lige så stille for ikke at overbelaste noget.
Normalt har jeg musik i ørene, men det viste sig at min Ipod var løbet tør for strøm, så ingen musik til redaktøren.

Jeg ankommer og træder op på løbebåndet, de normale 25 pensionister har indtaget deres hvilepositioner i respektive maskiner tæt på løbebåndene, og snakken går.

Der er 5 løbebånd placeret side om side, og jeg står på det midterste, og har netop startet behersket gallop på løbebåndet, stille og roligt, vist noget med 8 km/t og jeg gungrer derude af, puster men det går.

Ud af omklædningsrummet kommer en babe pludselig, har ikke set hende før, ca 23 år, iført helt stramme træningbukser og tætsiddende træningstrøje,….helt naturligt trækker jeg maven ind…og er heldig, hun skal også løbe viser det sig.

Hun stiger på på et bånd længst til venstre for mig, har musik i ørene kan jeg se, og i fint humør.

Efter at hun har gået ganske kort tid på båndet, begynder hun at løbe lige så stille,- jeg vil jo ikke stå tilbage, så jeg sætter lidt mere fart på,- hun nu også god fart på.

Og så kommer jeg i Bad Standing. Og det er ikke min skyld.

Jeg står (løber) på midterste bånd, hun på yderste bånd.

Og husk på, der er stille i centeret, kun lidt pensionistmumlen fra de omkringsiddende medlemmer af pensionistklubben…lige pludselig,- lyden af en kæmpe fims…jeg kigger på pensionisterne, de kigger på mig…og så går det op for mig, at baben, hæmningsløst har feset højlydt…men ikke nok med det……

De næste måske 5 min vrinsker hun løs med den ene brænder efter den anden, uden at fortrække en mine….jeg derimod, fuldkommen sagesløs, bliver nedstirret af 25 forargede pensionister…. og pensionister der er utilfredse….uha uah……baben vrinsker uhæmmet, og jeg får skylden…pinligt pinligt…

Så derfor,. ingen træning mandag og onsdag.

I morgen fredag, så håber på pensionistfri træning, ….


Kommentarer

Oplevelser i centeret. — 1 kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.