Naish Trust tilpasset

Som jeg kort berørte i går, så passede adapter slet ikke i mit board.

Hov, hvorfor egentlig adapter?

Naishfoilen er udviklet til at sidde i en plade på undersiden af et board. Egentlig en ok tanke, for betyder at man i glidespor på pladen, har mulighed for at justere placering af foilen.

Nu har jeg ikke et Naish foilboard, og har ikke umiddelbart tanker om at anskaffe et sådant.
Jeg er jo ikke den eneste der tænker således, så for at kunne anvende foilen i andre konstruktioner med Tuttle/deep tuttle og usbox, har man udtænkt en adapter.
Tanken er god nok, helt sikkert, meeen.

Den medfølgende adapter jeg har købt, en deep tuttle til mine hydrofoilboards, passer ikke.
Det var ikke således den manglede lidt hist og her, nope sir. Den var væsentligt for stor.

Har nogen gange været ude for, at deeptuttle finner og foils ikke helt passer, de er for store.
Det var tilfældet med min Horue, med min Bic-foil, og nu også med adapter.
Lidt træls at en box ikke en et standardmål.

Lang vej endnu. Først forsøgte jeg med min rystepudser, men kunne slet, slet ikke fjerne nok.
Herefter en roterende vådsliber,.- nope…
Ok, sidste chance, fandt min vinkelsliber frem, monteret med slibeskive, og så i gang.
Som det fremgår, så skal der tages meget af. Det tager jo tid, for man er nødt til at tage måle hele tiden.
Efter en time lykkedes det endelig.

Selve adapteren er ret solid, lavet af alu, og virker bestemt som kvalitet.

Masten monteres i adapteren via 3 lange 6mm bolte med ….Umbraco…nu har man indtil videre konsekvent benyttet 6mm bolte med krydskærv, men så skal man alligvel hente andet værktøj til sidst.
Vist en tanketorsk, for ellers har samlinger og brug af værktøj været ret gennemtænkt synes jeg. 🙂

Adapter monteres med 3 lange bolte ned i masten, og kombinationen af god tilpasning af adapter til masten, og de 3 bolte, det skal nok holde tror jeg.
Resten er som det plejer.

Voldtage masten ned i finnekiste og fastspænde i boardet.

Jeg er sådan set klar til at forsøge mig nu, desværre skal jeg jobbe de næste 4 dage, og der kommer i øvrigt også en del vind kan jeg se.
Mandag håber jeg på sø-prøve.

Og til sidst.

Naish skriver rosende i deres materiale, at der medfølger en transporttaske,- jo tak, det gør der også.
Men gør jo ikke foilen mindre.
 Kan godt være at tasken beskytter vinger, men gør absolut ikke transporten lettere.
mangler en taske ala den NP alufoilen har, evt som Bicfoilen,- måske den findes, ved det ikke.
Men ok, lidt beskyttelse giver det jo.
Typisk vil man nok afmontere masten fra fuselagen, så går det.

Fik kigget lidt mere på foilen i dag.
Når den er monteret, så fremstår den solid. Der er fin tilpasning, gode gevind, og tænkt over tingene, så tror nok på holdbarheden.

Mangler så kun at teste på vandet. Det skal nok blive SJAV.


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *