Motivation for hulemænd

 Puha, jeg vågnede tidligt i morges og kunne godt mærke at min motivation til andet end at drikke kaffe og surfe på nettet, var fuldkommen ikke eksisterende.

Kom sent i seng og efter belægningen på tænderne at dømme,  så fik jeg vist kvalt en hel flaske rødvin alene. Bøvs.

Fik mig slæbt ind i kontoret, hvor jeg sad og havde ondt af mig selv. Både fordi jeg havde ondt i hovedet, fordi det blæste af H til, og fordi kroppen fortalte mig, at sidst jeg var til træning, havde den fået lidt mere gas end jeg plejer.

Motivationen til en ny omgang træning var bestemt til at overse, eller sagt på en anden måde, jeg besluttede at det ville jeg ikke.

Sad og søbede kaffe, Redaktionshunden indtog vanlige plads på min sofa, og vi var i fin harmoni.

Fruen kiggede ind til mig flere gange, men sagde ikke noget.
Den dårlige samvittighed begyndte at plage mig.

Som alle gifte mænd ved, så evner fruer at give deres mænd dårlig samvittighed bare ved deres tilstedeværelse.
Sjovt nok virker det dog ikke på hunde, for Redaktionshunden lå på ryggen, og fes højlydt af tilfredshed.

Jeg sad lige så stille, syntes alle bevægelser gjorde ondt, kløede mig i bollerne, bøvsede og fortsatte min surfen efter gode tilbud på sejl…..

Min Ork havde,  da hun boede hjemme, ofte sammenlignet mig med en hulemand.
Angiveligt lignede jeg, lugtede og opførte jeg mig således.

Og ok, kunne godt se at der var noget om det i dag. 😳

Enden på det hele blev, at jeg slæbte mig på motionscenter, fuldkommen demotiveret, gennemførte et af programmerne og slæbte mig hjem.

Vel hjemme hoppede hunden rundt og var klar til den lange luftetur, så jeg måtte også lige gå en tur på 5 km med ham.

Min motivation til at foretage mig noget som helst fysisk i dag var fuldkommen på 0-punktet.
Somme tider oplever man, at når man så er kommet afsted ,så kører det godt, man får trænet eller surfet rigtig godt, og man kommer hjem, høj på endorfiner osv…

Faktisk kan jeg slet ikke huske en eneste gang, hvor jeg er kommet tilbage fra surf og været sur, og selv om jeg ikke var topmotiveret da jeg kørte, så er man alligevel gladere når man returnerer.

Det er sgu svært at være sur når man har været på vandet, kan godt være at noget har drillet, men alligevel, altid en god oplevelse.

Jeg burde jo være tilfreds med,  at jeg trods manglende lyst og fuldkommen mangel på motivation, alligevel gennemførte en motionsomgang, men næ, har bare ondt.

Og så er det jo at man let kommer i hulemandsmode, hvis det alligevel ikke hjælper på den dårlige samvittighed, hvorfor så træne?

Svaret er dog ligefor. Hver eneste morgen jeg ser mig selv i spejlet.

Hulemand eller ej, jeg er sgu nok til at besøge torturcenteret i morgen også.

Hulemandshilsner.


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.