Misforståelse.

Jeg læser en del om foils på nettet, forsøger at opretholde passende gammeldags skepsis overfor fake news, følger med på udenlandske fora osv.

Læser meget ævl, ser Youtube videoer med forklaringer om det ene og det andet, og meget er fuldkommen hen i vejret.

Noget skyldes salgsfremstød, noget skyldes uvidenhed, fair nok. (og nej, jeg påstår ikke at jeg er et orakel der ved alt, bestemt ikke)

Læste en artikel for et par dage siden, og gået med luft i maven lige siden.
Hvis påstanden er korrekt, og det tror jeg faktisk den er,- så har jeg misforstået noget, og igen, er konklusionen gældende, så ændrer det en del på mit setup, eller rettere, det ændrer på forståelsen.

…….

Take off at low speed does not mean take off in very little wind! This is a fairly common confusion, but these thick profiles have more drag, and even if it take off at low speed of board, it often takes as much wind to bring the board at this speed of takeoff certainly low, than that necessary for bring a thinner foil to its take-off speed .

Kilde: Eric Collard, GlissAttitude.

………..

Jeg lægger mig fuldkommen fladt ned, den havde jeg simpelthen ikke fanget, men nu jeg tænker over det, så giver det mening i forhold til de erfaringer jeg har med min Naish Foil.

At et board begynder at løfte ved lav fart, er IKKE det samme som at det løfter i lav vind.!!

Jeg sejler ofte sammen med Henrik der er på identisk board, men med en Np alu foil. Typisk rigger vi samme str sejl og har måske 3 kg forskel i vægt.

Vi begynder nok at svæve ca samtidig, men han ved langt højere hastighed og i øvrigt er NP Alu mindst 10 km/t hurtigere, måske mere.

Jeg har ikke rigtigt kunne regne ud, hvorfor jeg egentlig ikke kom i svæv før ham idet min foil jo starter med lift før hans,- forklaringer er, at vi skal have samme vindstyrke før der sker noget,- den havde jeg ikke lige fanget.

Så det drag en kæmpe frontvinge som Naish slæber rundt med, modvirker egentlig lowend svævet, altså svæv i lav vind, fordi der ikke genereres nok power i let vind. Eller sag på anden vis,- lav vind er ikke nok til at generere lift. Mere power i vinden tidligere løft ved lav hastighed.
Samme vindstyrke en tyk og en tynd frontvinge. Giver løft samtidig, men den tykke begynder ved lavere hastighed. Hmm.

Dette er sikkert gældende for mig, men kommer jo ikke uden om den video hvor Robby Nasih svæver rund i måske 6 knob med en 4,7….men ok, han er heller ikke hvem som helst.

Jeg er rigtig glad for min Naish foil, stabil, tryg at sejle, let. Jeg tror den nye NP alu er noget i samme retning.

Jeg kan dog savne noget fart i Naish foilen ind i mellem.

Hvis påstanden om, at lift ved lav fart, IKKE også giver lift tidligere, så vil jeg helt sikkert overveje hvad mit næste skridt skal være.

Har jo stadig en JP 155 på lager, og måske en carbonfoil iført en klædelig 8,2 eller større vil kunne flytte lidt på lowenden?

Vil jeg tænke over.

Indtil videre, vil jeg ærge mig over min manglende forståelse af lowend kontra lowspeed,. heldigvis er jeg jo den eneste der har misforstået dette.


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.