Mellemfornøjet.


Jeg er sådan lidt mellemfornøjet, lidt skuffet, lidt træt af det hele i øjeblikket.
Synes jeg mangler en super foildag.

Og det er sikkert fordi jeg ikke har været ret meget på vandet i år.
7 gange i år, det er godt nok ikke meget.

Årsagen er arbejde, samt at vejret måske har været en anelse for god, dvs mange af mine fridage har været uden vind.

Rent arbejdsmæssigt ser jeg ikke lysere på det, dvs altså have tid til surf, så det gælder om at optimere de få dage der kommer.
Hvis jeg er rigtig heldig, så rammer jeg nok 30 surfdage i år, godt nok ikke meget.

Jeg har selvfølgelig lyst til at købe mig (endnu mere fattig) i foils, men set i lyset af mine manglende muligheder for at benytte dem, vil det være penge ud i det blå, og det gør jeg trods alt ikke.

Hvad jeg må forsøge, er at optimere mine få dage på vandet, arbejde for at det bliver til kvalitetssurf/foil.

Hertil har jeg anskaffet hvad jeg tror er gode sejl, har i mine øjne nogen af de bedste foilboards der kan benyttes og et udvalg af foils.

En af måderne af få kvalitetstid, er jo viljen til at rigge om når det er nødvendigt, noget jeg normalt ikke gider.

Det er jeg nok nødt til at begynde på, for har jeg endelig en dag med foil, så bør den også benyttes max, herunder nødvendige sejlskift ind i mellem.

I princippet også skift af foils, ved dog ikke om det er realistisk?

Men lidt kynisme skal der til når man endelig har surftid, dvs, benytte den ekstra tid på at rigge et sejl mere,- tager jo omkring 8 min, og så ellers gå den lange vej ind og ud efter grej.

Normalt parkerer jeg board med foil på lavt vand, og vader ind med/efter andet sejl.

Det er bøvlet og tidskrævende, men hvis man står og mangler power, og ved at inde på stranden ligger der lige det rigtige sejl rigget, jamen så tror jeg at selv en doven nisse som jeg vil kunne indse det hensigstsmæssige i at rigge om.

Kvalitetssurf, det vil de unge have,- og nu også havenisserne.

Nogen der manger lidt 100% carbon kvalitetsfoil?
Rigtigt letvindsvåben

Kvalitetsfoil og ikke meget brugt.
Kr 7.600


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.