Luna: Uforløst

Vores allesammens adfærdspsykolog har været ved tasterne igen.
Tak til Luna for denne omgang analyse af vores (mine) psykiske udfordringer.

Af Luna:

Nu hvor jeg har en lidt stille tid på job (3-4 dage), så har jeg jo også haft bedre tid til at følge med i div. artikler på bensens.dk. Må indrømme, at jeg scroller ret hurtigt igennem alle nørde-artiklerne om trim, mastefod (gad vide hvor mange tæer, der er på sådan en fætter?), foil type, camber og alle de andre frække ord. Dog er der alligevel lidt, der i al min scrollen synes at stikke snuden frem og gå igen: Nemlig frustration over ikke at få indfriet forventninger til foil-ambitioner.

 

Nu kunne man jo qua overskriften tro, at jeg ville udgyde holdninger omkring uforløst potentiale, uforløste evner/formåen og evt. andet ”uforløst” host host. Men det er nu ikke min anledning – denne gang. Mest fordi, at det ved jeg ikke en fis om. Dog ved jeg lidt om, hvad uforløste følelser kan gøre ved mennesker.

 

Det er vores nervesystem, den er gal med, når noget er uforløst. Eller også kaldet vores indre navigationssystem. Vi kan i vågen tilstand sagtens være rationelle i vores tilgang til alverdens udfordringer. Herunder også lange tirader om hvordan vi søvnløst har ligget og udtænkt div. trim i forhold til kommende sejladser med foil mm. Og naturligvis har den slags teknikaliteter sin berettigelse – lige så vel som noget så basalt som evne til surf, erfaring med samme osv.

 

Men – iflg. eksperter i bevidsthedslære har vi gennem årtier i vores kultur underkendt følelsernes værdi og betydning – og dette så længe, at vi er begyndt at miste selve evnen til at føle. Ja ja – de fleste mænd står af nu – for hvad skal al det føleri til for – hæng lige på lidt endnu. Jeg lover det ikke bliver for langhåret.

 

For nylig læste jeg om en tysk bevidsthedslærer Florian Tathagata, som foruden at undervise tusindvis af mennesker verden over, har skrevet adskillige bøger om bevidsthedens opvågnen. Han mener, at vores nervesystem har mistet sin evne til at selv-regulere på grund af de mængder ophobet stress og uforløste følelser, som vi af kulturelle årsager bærer rundt på.

Nervesystemet hos mennesker i vores kultur er med andre ord i en slags permanent alarmberedskab, som gør, at vi ikke er i stand til automatisk at genskabe en sund balance. Han forklarer det sådan her: ”Jo mere anspændt kroppen er, jo mere indsnævret bliver vores fokus, og jo mere indsnævret vores fokus bliver, jo mere anspændt bliver kroppen. Det er et slags lukket kredsløb. Og når vi er anspændte, bevæger vores nervesystem sig ind i en slags chokreaktion: Kæmp, flygt eller stivn. (På engelsk: ”Fight, flight or freeze”). Og disse tre automatiske nervereaktioner viser sig på vores overflade som vores måde at opføre os på. Vi kæmper, vi trækker os, eller vi stivner.” Det er fuldkommen den samme nervereaktion, vi oplever, hvis vi bliver truet.

Ifølge Florian er spørgsmålet ikke, hvordan DU kommer ud af den anspændthed, men hvordan kroppen kommer ud af den. For du er allerede afslappet. Du er den vågne bevidsthed og du er sindssygt velovervejet omkring teknik, trim osv. Det er kroppen og nervesystemet, som ikke er afslappet.

Så min opfordring til dig, der måtte gå med uforløste følelser ift. uindfriede ambitioner rent surf-mæssigt: Prøv i stedet at mærke lidt efter, hvad der gør dig så anspændt og prøv at være i den følelse – først dér er du i stand til at slippe den. Måske du overkompenserer med udtænkte rationelle indgangsvinkler – og det virker tydeligvis ikke. Just feel and do – så hjælper du nervesystemet godt på vej.

Just say’in J

 

Rigtig god sommer – og jeg glæder mig til at følge Jer fra stranden, når jeg snart får henlagt residens til sommerlandet.

 


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *