Letvindsmaskine

Nysgerrighed er lig med intelligens. Kan ikke huske hvem der har udtalt dette, og egentlig også lige meget.
Redaktionen må derfor være meget, meget klog, for jeg er konstant på udkig efter nyheder, overvejelser, nytænkning osv.  😛 😳

Ok, indrømmet, jeg er blevet klogere på nogen overvejelser jeg har haft, muligvis også skrevet om.

Hvad gør et foilsetup til en letvindsmaskine?

For helt grundliggende, var de første tanker ift foil, jo netop muligheden for at flytte vindgrænser ned, dvs komme på vandet langt tidligere end vi har været vant til med formula, 12m2 sejl og 70 cm finne.

Nu har foils i mange udformninger jo været på vandet nogen år, og mange solide tanker er blevet tænkt.

Når vi taler helt, helt letvindssejlads med foil, og vi taler ganske almindelige gennemsnitssurfere der har en foil liggende i bagagerummet på deres bil, kan de så flytte vindgrænsen ned ift deres formulasetup?

Tja, det er nok i virkeligheden spørgsmålet. Nu tager jeg slet ikke stilling til fun-faktor, udelukkende det fysisk mulige for en gennemsnits fætter på 85 kg.

Står man med sin allround foil, et 85 cm board og 7,8 sejl, så kan grænsen ift formula diskuteres, er den flyttet overhovedet? Tror ikke meget, men selvfølgelig har man et mindre sejl.

Hvis vi virkelig skal tale letvinds-setup, så må man nok gå efter en virkelig letvindsfoil, og et foilboard rettet mod letvind, samt forholdsvis stort sejl også.

Ok, jeg smider blot foilen i min formula? Kan man ja, og hvis finnekisten holder, så har man bredden til at smække et stort sejl på, meeen, hvor er det lige fodstropperne er monteret?
Jeps, de sidder helt ude i kanten, og til fuldkommen letvindssejlads, og nu taler vi virkelig om let vind, og stadig den gennemsnitslige surfer, så er jeg ikke sikker på det er så heldigt, eller optimalt.

I helt lowend sejlads, så begynder jeg at tro mere og mere på det koncept nogen boardproducenter har indført,- dvs stor bredde, men fodstropper langt inde på boardet.

Dette ud fra tidligst mulige opplaning.

Inden jeg blev klog (søgt på nettet) kom jeg jo til den konklusion, at jeg havde bedre sejlads/tidligere foiling, efter at jeg flyttede mine bagerste fodstropper ind når jeg benyttede min Naish windfoil i helt lowend.

Nu er tankeksperimentet jo: Tidligste opplaning for hr. X, der ikke er specielt dygtig eller for den sags skyld tynd.

En superletvindsfoil som Naish, Horue med den helt store frontvinge, Loke med den store frontvinge, kombineret med et forholdsvis stort foilboard med fodstopper langt inde og måske en 8,5 sejl, det er nok derhen man skal gå.

Om man kan flytte noget den vej, dvs flytte vindgrænsen ned, tja, måske.

Jeg har både en letvindsfoil, faktisk har jeg to: Horue og Naish,- jeg har et stort foilboard, en JP 155, og masser af sejl.

Tror jeg vil flytte fodstropper helt ind, og se om det giver mig noget. Evt lave ny fodstropplacering bagerst, dvs sætte nye plugs i.

Som jeg husker det nu, så kan jeg på en god dag, hvor jeg ikke har spist for meget, på min Naish foil, komme igang i ca 5ms. Kunne jo være sjovt om man kunne flytte grænsen til 4 ms.

I øvrigt kan jeg komme i planing med min formula og 9,3 med 70 cm finne i omkring 5,5ms, så ikke fordi jeg har flyttet mig meget.

Meen, funfaktor, og det mindre sejl,- ikke meget tvivl, foil er sjovere.


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.