Koooooooooldt hav.

Allerførst.
Jeg kender ganske udemærket udviklingen af havtemperaturer i DK, også at vandet i Dec er langt varmere end i April osv osv.
Alligevel har vi en noget usædvanlig situation i øjeblikket.
Billedet viser målte temperaturer på 1 meters dybde, foretaget af DMI målestationer.

Som bekendt arbejder jeg til søs, og kan ikke umiddelbart huske at vi i start Marts har været så langt nede i temp.

Det giver os lidt udfordringer som surfere, for jeg tror ikke jeg er eneste surfer med voldsomme abstinenser efter at komme på vandet.

Forhåbentlig får vi snart lidt +grader, og temperaturer over 5 grader i luften. Det vil sige at det er muligt at sejle (gider ikke sejle i temp under pga chillfaktor)

Til forskel fra tidligere, er vandet stadig rasende koldt, som i virkelig, virkelig koldt.
Ovennævnte er fra den oversigt over udvikling af havtemp der findes her på siden. Den lavede jeg i 2008, men forhåbentlig stadig lidt retningsgivende.

Jeg tror ikke på at vi inden for næste uge kommer op på 5 grader i havet.

Fordi vandet er så rasende koldt, og vil være det et godt stykke tid fremover, er jeg nødt til at gennemtænke min vinterbeklædning.

Normalt sejler jeg i Kitetørdragt (jolledragt) med Fleecebamsedragt inden under og skiundertøj aller inderst.

Det virker fint ned til ca.5 grader havtemperatur, og så isolerer det ikke længere nok, og dette til trods for ganske omfattende isolering på selve redaktøren (fedltag)

Generelt skal man jo altid iføre sig surftøj efter havtemperaturen, og ikke luften,- netop hvis man har et alvorligt havari, og må tage længere ophold i vandet.

Jeg vil vildt gerne på vandet snart, men min tørdragt er for kold, og min 5mm neoprendragt er for hullet og gammel.

Altså er jeg begyndt at kigge på alternativer,- det vil sige en varm neoprendragt, og gerne en neodragt uden Petrolium.

Jeg er bange for, at vil jeg på vandet, med hensyn til den personlige sikkerhed jeg sætter højt, er jeg nødt til at finde en rigtig varm neoprendragt.

Undersøger pt forskellige muligheder, jeg skal jo hele tiden huske på, at når man tager styrt med foilen, så er det ofte de voldsomme med efterfølgende svømmeture, og derfor er dragten så vigtig.

Har noget i kikkerten, vender tilbage.

Link til udvikling i havtemperaturer 2008, finde her på siden. SE


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.