Knebel Vig i historisk perspektiv.

Fortid-nutid-fremtid_copy

 

Af: PETER MAN     ____________________________

 

 

Først en advarsel: Hvis du ikke er det fjerneste interesseret i geografi og historie, skal du ikke læse videre!

Windsurfing drejer sig først og fremmest om at plane. Planer vi ikke, bli’r vi rastløse, og tanken om at “slogge” ind til stranden, rigge af og tage hjem til de sure pligter, melder sig.

Men står man så på land og pakker grejet sammen, sker det kun alt for ofte, at vinden kommer tilbage. De, der klogeligt blev på vandet, planer nu lystigt – og man rykker store totter hår af kraniet i muggenhed over, at man ikke udholdt kedsomheden lidt længere.

Det, man kan mangle, er et “værktøj” til at udholde kedsomheden, når man ikke planer. Noget adspredende at tænke på, som gør de tamme perioder på vandet så udholdelige, at man rent faktisk bli’r på vandet for at vente på vinden. Men samtidig noget at tænke på, som trods alt kan kobles op på, hvor vi befinder os, og hvad vi er i gang med. Der er jo ikke megen idé i at stå på vandet og philosophere over arbejde, børneopdragelse, budgetlægning og andet surt pligt-stof.

Men hvad kan vi da adsprede os med, når vi ikke fiser planende udover vandspejlet? Ja, man kan jo f. eks. kikke sig lidt omkring og suge indtryk fra den lokalitet, hvor man nu befinder sig. Lure lidt på, hvorfor vinden fra visse retninger fungerer bedre end fra andre; fundere lidt over udformningen af det omgivende landskab; vurdere de menneskabte modificeringer af naturen … osv.

De fleste af os har vist erfaret, at jo mindre vi ved om noget, jo mere skråsikre er vi, jo hurtigere kan noget afdiskuteres, og jo mere firkantede holdninger har vi. Modsat – jo mere input/viden vi får, desto flere spørgsmål er vi i stand til at stille. Og stiller vi spørgsmål, keder vi os sjældent.

Lad os tage Knebel Vig som eksempel. Også her kan vinden (i sandhed) svigte. Her følger lidt input (pseudo-viden) om Knebel Vig, som jeg trækker på, når jeg henslæber tiden i fortrængerfart.

Vindforhold.

Med et så indkapslet spot som Knebel Vig er det naturligvis et issue, om vinden kan komme ind i Vigen. Men næsten lige så vigtigt er det, om luften kan slippe ud igen. Vi kender alle det fænomen, at pålandsvinden svækkes mange hundrede meter fra en kuperet kyst. Hvis vinden ikke kan komme forholdsvis uhindret ind over land, bremses den op – langt ude over vandet.

I Knebel Vigs vest-nordvestlige ende har vi den flotte åbning ud nod Kalø Vig mellem Tved Øhoved (på sydsiden) og Næsset (på nordsiden). I modsat retning – mod øst-sydøst ligger et meget stort eng-område (Skellerup Enge), der et par kilometer inde i landet ender i en jævnt stigende dal op mellem Tre Høje og Vistoft Kirke. Åbningens og Skellerup Enges beliggenheder i hver sin ende af Vigen betyder, at uanset om vinden er i nordvest eller i øst-sydøst, vil den ha’ fint tilløb og lige så fin flugtvej. Kommer vinden fra øst-sydøst, vil der være helt fladt vand, mens vestlig og nordvestlig vind naturligvis driver nogle pæne rullere ind gennem åbningen.

Bagved Knebelbro – mod sydøst – er der en gammel kystklint med bagvedliggende højder op mod 60 meter, og mod sydvest ligger Mols Hoved med højder op mod 70-80 meter. Imellem disse “læhegn” – altså mod syd – er der en forholdsvis lav tærskel ud mod den nærliggende Begtrup Vig. Fra Knebel Vig kan man spotte lavningen cirka bag det gamle Thorup Mejeri. Når vinden står i syd, gelejdes den fra Begtrup Vig via denne tragt og slår temmelig kraftigt ned i Knebel Vig – hvorfra luften undslipper gennem udsejlingen mod nordvest og/eller i det dalføre, der går i østlig retning lige sydøst for Rolsø Gård; det er den dal, vi kører tværs over mellem Vrinners og Knebel.

Står vinden i sydvest, vil luftstrømmen prøve at omgå Mols Hoved, og da former vindforholdene sig ofte sådan, at der vil ligge to vindområder i Vigen. Èt område i den østlige ende (lige syd for spottet) med ssv vind og et andet område i den vest-nordvestlige ende (ud for åbningen og nordøst på) med vsv vind. De to områder vil ofte være adskilt af et udpræget “kalme-bælte.”

Når vinden er i vest-sydvest eller i vest, kan den suse næsten uhindret henover den hævede havbund mellem Dejret og Dejret Øhoved/Tved Øhoved, og da luften både kan slippe ud ad den nævnte østgående dal sydøst for Rolsø Gård og via Skellerup Enge, kan vinden være pænt kraftig. I den nordlige del af Vigen vil der dog kunne komme noget irregulært chop på grund af indsejlingens nærhed.

Som alle, der har stukket næsen ud ad Vigens åbning – eller som er kommet sejlende fra Åkrogen, Skæring eller Studstrup – har erfaret, er der i mange vindretninger ofte MEGET kraftig vind lige vest for åbningen. Da der yderligere kan være kraftige vindspring og underlig chop, bør man ruste sig mentalt, inden farvandet befares.

Dybdeforhold og obstakler (nu og før).

1. Vigen er som bekendt ret lavvandet i den østlige del og i den nordlige lille vig op mod Rolsøgård. Specielt den østlige del er tricky, idet en meget lang banke, der ved lavvande kan være helt tørlagt – fra lige syd for lystbådehavnen i Knebelbro stikker en lille km ud i Vigen i nordvestlig retning. Den nordvestlige afgrænsning plejer at være afmærket at en lille bøje.

2. Hvis vinden står i sydøst eller nordvest, skal man tage sig iagt for at sejle alt for langt ud i Vigen for halvvind. Da er risikoen nemlig overhængende for at komme i karambolage med et felt med bøjer, der markerer resterne af en såkaldt muslingefarm. Bøjerne har en kulør, der gør dem vanskelige at spotte (hmm, camouflagefarvede markeringsbøjer!). Og iflg. beretninger fra windsurfere, som har været i nærkontakt med feltet, er det ret skummelt med en del metal tæt ved overfladen. 2 gule bøjer danner en linie fra Vigens åbning ind til Knebelbro, og resterne af muslingefarmen ligger vistnok umiddelbart bagved (altså sydvest for) den nordvestligste (yderste) gule bøje.

På http://www.borgerforeningen-mols.dk/%C3%85rsberetning/Beretning%202012.pdf fortæller “Borgerforeningen”, at firmaet bag muslingefarmen er gået konkurs. Ved etableringen af farmen blev der stillet en bankgaranti på 150.000 kr. for at sikre oprydning efter en evt. konkurs. Men myndigheden på området (Natur- og Erhvervsstyrelsen) vil tilsyneladende først undersøge mulighederne for at lade en anden ejer overtage farmen, inden man skrider til oprydning. Borgerforeningen følger sagen til dørs, men indtil videre må vi andre altså tage os iagt.

3. I et 3-4 kvadratkilometer stort område midt i Vigen ligger dybden mellem 10 og 14 meter, og langs vest- og sydvest-kysten og i åbningen ligger dybdekurverne tæt. I hjørnet mod sydvest går dybdekurverne faktisk så tæt på land, at man i ældre tid tilsyneladende havde en mole/landingsplads her (ud for gården Langkær). Hvis man går ind på http://kmswww3.kms.dk/kortpaanettet/, trykker på “Danmark før og nu”, vælger det historiske kort “Målebordsblade 1842-1899”, trykker på “stednavn”, skriver “Langkær” og klikker på nr. 2 mulighed for Langkær under Syddjurs, kommer kortet med indikeringen af molen frem. Måske har man herfra afskibet produkter fra herregården “Isgård” på Mols Hoved?

Anløbsbroen (nu lystbådehavnen) i Knebelbro (tidligere kaldt Skjellerup Bro) blev anlagt i 1870’erne, angiveligt til afløsning af en anløbsbro ved Thorup Pakhus (http://www.syddjursportalen.com/album/upload/2CD_Knebelbro.pdf). På gamle kort er det vanskeligt at få øje på en mole her. Men måske taler man i virkeligheden om molen ved Langkær, 2-3 km længere mod vnv?

4. Fra min tidlige ungdom, tilbage i begyndelsen af 1960’erne, kan jeg huske, at der lå en kæmpe betonklods i vandet meget tæt på det sted, hvor Langkær-molen/landingspladsen lå for omkring halvandethundrede år siden. For år tilbage forsøgte jeg at finde oplysninger om “klodsen”, og så vidt jeg husker, stødte jeg på nogle hints om en sænkekasse, der kort efter krigen var trukket ud af Århus Havn og stedt foreløbig til hvile i nabolaget. Men hvad historien om sænkekassen nærmere går ud på, skal man vist konsultere nogle gamle molboer (eller Wehrmacht?) om.

På dette link: http://www.kortal.dk/privat/index.asp kan man klikke på “> Se Danmark fra luften før og nu”, klikke på det lille kort “DDOland2012” oppe til højre, scrolle ned til man støder på kortet “DDOland1954”, som man klikker på. Forstørrer/centrerer man luftfotoet (der er optaget af US Airforce i foråret 1954) over den sydvestlige del af Knebel Vig, kommer sænkekassen tydeligt frem. Hvis man vælger nyeste luftfoto (“DDOland2012”) og zoomer ind på samme område, kan man faktisk endnu se et aftryk (formet af tang) af sænkekassen; eller måske er det fundamentet, der står tilbage? I hvert fald et besøg værd.

Luftwaffe tog en serie luftfotos over Danmark i 1944, og her kan sænkekassen ikke ses (http://lw1944.flyfotoarkivet.dk/). Og heller ikke da Royal Air Force tog en serie luftfotos over Danmark tidligt i 1945, kan man se sænkekassen (http://www.i-gis.dk/Produkter/Flyfoto1945/tabid/72/language/da-DK/Default.aspx).

Knebel Vig – hvorfor?

1. Helt overordnet kan man selvfølgelig lure lidt på, hvorfor Vigen ligger, hvor den ligger, og hvorfor den ser ud, som den gør. Det hurtige svar er, at Djursland/Mols under sidste istid vistnok var et af de få områder, der blev overkørt af stort set alle is-fremstød; den “gammel-baltiske” isstrøm, den kombinerede “norske” og “svenske” isstrøm og den “ung-baltiske” isstrøm. Særlig det sidste fremstød lavede jo megen ravage i Østjylland, og specielt på Mols er det let at spotte bræ-tungernes arbejde i de lavbundede vige og i oppresningen af Mols Bjerge mellem Kalø Vig og Ebeltoft Vig. Det er enkelt at forestille sig, hvordan landskabet har været påvirket af en nordgående isstrøm – bortset måske i tilfældet Knebel Vig. Hvorfor isen skulle grave et forholdsvis isoleret hul her, kan være lidt vanskeligere at forstå.

Forklaringen kan MÅSKE være, at isen ikke blot havde sin “frie vilje”, men arbejdede de steder hvor tidligere geologiske begivenheder havde skabt nogle svagheder i landskabet. Det er i hvert fald påfaldende, at geologiske kort over forkastningszoner ofte placerer disse i undergrunden, hvor isen senere har gravet. F. eks. antydes det på nogle forkastningszone-kort, at der går en forkastning fra syd for Sletterhage, op langs Helgenæs’ vestkyst, tværs over den vestlige del af Begtrup Vig, under tærsklen mellem Begtrup Vig og Knebel Vig, under Knebel Vig – og ud gennem åbningen til Kalø Vig, hvor den fortoner sig. Et tilfælde? Tjah, i et skrift fra Skov- og Naturstyrelsen om “Kystlandskabet” (http://www2.skovognatur.dk/udgivelser/2004/87-7279-508-5/html/kap03.htm#3.4), hedder det: “Knebel Vig synes at have oprindelse i tektoniske strukturer, idet der under vigen findes en 100 meter dyb lavning i kridtoverfladen.” Tektonik har jo noget at gøre med forkastninger – så måske har vi den egentlige årsag til Knebel Vigs tilblivelse og udformning i disse mange millioner år gamle brudlinier og indsynkninger?. Helt i liga med San Andreas-forkastningen er det jo ikke, men lidt har også ret.

2. Detail-udformningen af Knebel Vig skyldes naturligvis langt mere nutidige hændelser. Det sidste is-fremstød for ca. 16.000 – 10.000 år siden er selvfølgelig vigtigst, men også de senere havstigninger og landhævninger har haft sin virkning.

For hurtigt at rekapitulere: Under isens tilbagetrækning (dvs. afsmeltning) steg havet naturligvis; men da trykket fra isen samtidig forsvandt, begyndte landområderne samtidig at hæve sig. Så efter at isen forsvandt var der altså en kappestrid mellem stigende havoverflade og hævende landområder, som medførte, at på tidspunkter lå kystlinien længere ude i havet end nu, andre gange lå kystlinien længere inde i landet end nu. I grove træk gælder det for Knebel Vig, at for ca. 10.000 – 7.000 år siden var landhævningen større end havstigningen. For ca. 7.000 år siden og nogle tusinde år frem var havstigningen større end landhævningen.

I og omkring Knebel Vig kan man finde spor af begge yderpunkter: Når det gælder spor efter en mere tørlagt Knebel Vig, er der på de lavvandede områder fundet stenalder-bopladser stort set hele vejen rundt i Vigen. Ja, vestpå i Vigen (syd for åbningen) er der 10-30 cm nede i sandbunden ovenikøbet fundet trærødder. Måske skulle man prøve at fjerne et par nævefuld sand, næste gang man står på sandbunden og sunder sig?

Man kan selv kikke nærmere på disse fund: Gå ind påhttp://www.kulturarv.dk/fundogfortidsminder/Kort/ (virker tilsyneladende bedre i Google Chrome end i Internet Explorer) og forstør kortet, indtil Knebel Vig udfylder skærmen. Sæt derefter flueben i “Ikke fredede” under “Fortidsminder”, og fluks kommer der nogle fortidsminder til syne ude i havet. Disse blå markeringer er klik-bare, og oplysningerne kommer frem, når man klikker på “Læs mere”. Nogle gange kan man klikke videre på f. eks. “Undersøgelseshistorie”. Husk at sætte flueben i “Ikke fredede” under “Fortidsminder” mellem hver søgning.

Når det gælder spor efter en netto-havstigningen for ca. 7.000 år siden (det såkaldte Littorinahav), kan man f. eks. kikke lidt på de gamle kystklinter bag bebyggelsen i Knebelbro og langs Skellerup Enge. Det meste af odden syd for åbningen har også været hav, hvor kun Dejret Øhoved og Tved Øhoved var tørlagt. Siden Littorinahavets maksimale udbredelse, har der igen været en netto landhævning, som i Knebel Vig-området har været på ca. 3 meter.

Hold øjne og ører åbne.

Er man opmærksom, kan Knebel Vig byde på mange underligheder, der kan distrahere en windsurfer.

Sidste gang, jeg sejlede rundt på Vigen, faldt vinden, samtidig med at den begyndte at komme fra sydøs. Til sidst var det kun muligt at små-plane ud for nogle lave skrænter et par hundrede meter sydøst for spottet. Der var masser af tid til at stå på boardet og mukke over vind-gudens vrede, da min opmærksomhed blev fanget af et langt ir-grønt bånd på få meters dybde, som i sollyset næsten virkede fluorescerende. Først troede jeg, at der var tale om noget trash i form af et meget langt stykke plastik el. lign. Men det lange, brede “penselstrøg” synes at være malet på bunden. Hvad hulen var det?

Hjemkommet fra surf-turen kikkede jeg i nogle skrifter, og af et “Geologisk kort over Djursland”, vedlagt den fremragende bog “Djurslands Geologi” (fra GEUS, 1997-2000), fremgår det, at i de lave skrænter ud for “penselstrøget” ligger der paleocænt ler i overfladen. Paleocænt ler er dannet i tertiær-tiden for over 50 millioner år siden, og når det nogle steder på Mols kommer helt op i overfladen, skyldes det som regel, at isen under sidste fremstød skubbede nogle flager af dette fortids-ler op i overfladen af morænen. Og så melder tanken sig selvfølgelig, om det mon skulle være et lag paleocænt ler – der er karakteriseret ved at være “fed og mergelagtigt” – som strømmen havde blotlagt, så det dannede det lysegrønne bånd på stedet? Måske – måske ikke.

Muligvis er det en kende for nørdet at falde i svime over en misfarvning af havbunden. Men det er da i det mindste et eksempel på, at HVIS man vil undres under udøvelsen af vores ædle sport, er Knebel Vig et godt sted at færdes.

knebelvig

 

Venlig hilsen
Peter

 

Ovennævnte indlæg flyttet fra forum. Redaktionen takker meget. (billeder indsat af redaktion)


Kommentarer

Knebel Vig i historisk perspektiv. — 5 kommentarer

  1. Du har (Igen) HELT ret, Peter.
    Man kan (Og må, hvis man har tid), undres ind imellem.
    Det er menneskets begunstigelse og forbandelse at kunne se, smage og føle OG drage slutninger ud her fra der, ikke alle, er betinget af overlevelseskrav .. eller er de?
    Tak for info.
    For locals måske brugbart som faktisk adspredelse og for Langtbortistanere, som os andre ude i geografien, som (Måske) kuriotisk tidsfordriv der, alligevel, kan sætte en tanke eller to i gang om spots og hændelser.
    Særligt smilebånds-stimulerende fandt jeg din ydmyge og tilbagetrukne sammenligning mellem Knebel Vig og Andreasforkastningen.
    At konspirationsteoremer også finder deres plads på dine kanter læses, ligeledes mellem linierne omkring sænkekassen. Kugler, krudt eller en af Gale Thorsens konkurrenter?
    Gode ord igen og en nydelse 🙂

  2. Super indlæg
    Det ir grønt du så i vandet. Det er jeg ganske sikker på, at det var den kirke klokke som molboerne sænkende ned i bugten.

    Molboerne var altsaa vendt hjem fra Århus uden gevær til at forsvare landet med. Men da de stadig var bange for, at fjenden skulle komme, besluttede de at redde, hvad reddes kunne.

    De ville allerførst redde det, som de holdt allermest af … nemlig deres kirkeklokke.

    Efter megen mas og besvær fik de endelig klokken ned fra kirketårnet, men så var de længe uenige … … uenige om, hvordan de skulle gemme klokken, så fjenden ikke kunne finde den. Til sidst blev de enige om at sænke den i havet.

    De slæbte klokken ned i en stor båd … … og roede laaaangt ud på havet med den og kastede klokken i vandet.

    Men da det var gjort, blev de pludselig urolige og spurgte hinanden: “Ja, nu er klokken jo rigtignok godt skjult for fjenden – men … … men hvordan skal vi selv finde den, når fjenden engang er drevet ud af landet?”

    Så rejste den klogeste af dem sig op … … og sagde: “Det er da nemt nok! Vi sætter et mærke ved den!” Og i det samme trak han sin kniv op af lommen … … og skar et dybt mærke i båden på den side, hvor klokken var blevet kastet ud.

    Så rodede de glade hjem …. … for nu var de da sikre på, at de kunne finde klokken igen.

    .-)

  3. Hej
    Tak for din lille historie om Knebel Vig. Jeg skal næste uge på ferie med min familie ved vigen og faldt i min søgen om området over din beskrivelse. Spændende og informativt. Mange tak.
    Bh
    Peer Kayser

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *