JP+powerbox+ foil= NO GO!

Jeg faldt over denne på JP siden.
Antager at det sigter til de nye NP foils, der jo har mulighed for, ved hjælp af en adapter, at kunne benytte flere forskellige boxmodeller.

Klart, det skulle undersøges.

Fik fat i Torben Kornum, ejer af NP Scandinavia, og vi havde en lille snak herom.

Torben siger:

“Det overrasker mig ikke at JP vælger at udsende denne besked. Uanset foiltype og mærke er finneboxen udsat for enorme kræfter allerede ved normal brug, og crasher man under sejlads eller sejler på grund (begge dele sker jo) er der intet der kan holde. Heller ikke en Tuttle-box i øvrigt, men det er særligt grelt for Powerbox. Så thumbs up for JP her – de er bare realistiske og vil sikre sig at folk har de rigtige forventninger til brug af foils.

Indtil nu er der – mig bekendt – kun er set to tilfælde af Powerboxe som er revet ud, og begge tilfælde var på et surfcenter med nybegyndere. Om vi skal forvente at det bliver et generelt problem ved jeg ikke, men jeg kan sige med sikkerhed at det er mere sikkert at bruge foils i Tuttle-box end i Powerbox.”

Siger tak for info, ikke uvæsentligt jo.

I øvrigt siger rygter, at vi snart kan opleve den nye NP Glide Wind i Dk, i hvert fald til demo.

Redaktionen arbejder på en demodag snart, stay tuned.

Fuld ordlyd på JP siden:

 


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.