JP155 uddokket. Ferie reddet

Som jeg skrev for et par dage siden, så kvadrede jeg mit JP Hydrofoilboard ganske alvorligt.
Kørte 40 km, sejlede 1.5 km og kørte tilbage igen.

På vejen hjem,stortudende,  med tårer i øjenene og løbende snotnæse, tog jeg chancen og opsøgte et lokalt værft med reparation som specialitet.

Heldigvis var dokmesteren hjemme, og han kunne  godt forstå hvad jeg med rystende stemme berettede om.

Board kaput,-……….

Kyndig gennemgang, og han kom til det resultat, at det nok kunne reddes….puha, min højlydte vrælen stoppede og jeg overgik til en sagte hulken, mest af lettelse.

Jeg har haft nogen intensive dage på job, så har ikke haft tid til noget som helst. I går tikkede en mail ind.

Jp hydrofoilboard 155 forventes at uddokke i løbet af formiddagen i dag (igår)

Herrefedt, og passede lige med at jeg havde fri fra fabrikken, og startede ferie.
Kunne simpelthen ikke være bedre.

Hentede boardet på vej hjem fra job, smed en trailer efter bilen, hev hund og fruen ind i køretøjet, og i fuld gallop mod sommerhuset.
Ferien kunne starte.

Her til morgen har jeg så kigget lidt mere indgående på boardet.
Og det ser rigtig godt ud.

Kan på oversiden lige ane at der er arbejdet med det.

Det underkastes nøje inspektion

Og på undersiden er det bare flot.

Jeg har efterfølgende skrevet med teknisk afdeling på værftet for at få lidt oplysninger omkring hvordan et foilboard er bygget op, og om det adskiller sig væsenligt fra andre carbonboards, og det lader det faktisk til.

Nu er det således at jeg på ingen måde er i stand til praktiske gøremål.
Skal jeg skrue en skrue ind i en væg, betyder det normalt at væggen  (eller huset) skal genopbygges..blot for lige at anskueliggøre hvorfor jeg benytter mig af prof. hjælp når jeg har ødelagt noget.

Rep af et carbonboard og ikke mindst rep af et foilboard kræver stor teknisk indsigt tilsat godt håndelag.

Tilbagemeldingen fra værftet omkring opbygningen og forstærkningen af et foilboard var ganske interessant.

Yderst i snuden ligger der et Kevlarbånd. Det er lidt forskelligt fra de forstærkninger man ellers ser. Fordelen er selvfølgelig at det er let og stærkt men også at kun næsen er forstærket. Resten af dækket er sårbart overfor alt.

Så, næsen er rent faktisk forstærket ift et normal board, og det er jo godt at vide. At det så ikke var tilstrækkeligt, da redaktøren testede modstandskraften er en anden sag.

90 kg godt bygget mandfolk, fastspændt 1.40 meter oppe, dropper en meter ned i en slammer…..det kan boardet ikke holde til.

For at begrænse kommende skader (idet jeg ikke antager det er sidste gang jeg laver det nummer) har jeg fået tilføjet lidt forstærkninger på næsen.

Yderst er der nu lagt 2 tynde bånd med glasvæv, så det bliver sværere at ødelægge næsen, men kan nok ikke garantere det.

Resultatet af dokopholdet er fantastisk flot, og jeg kan ikke mærke nogen form for vægtforøgelse.

Ferie en reddet.

Mange tak.


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *