It sucks

 

 

this_sucks_facebook_thumbs_down_postcard-p239508898073242599envli_400

 

Lige nu er jeg mega træt af det hele.
It sucks.

Vi har jo den der udfordring kørende, og jeg er bagefter.

Siden min gode debut med kiten sidste mandag, fulgte jeg den i vanlig Bensen-stil op, men en….katastrofe.
Har ikke været på vandet siden. Slutte med en fuser, er aldrig godt, – spørg bare landsholdets træner… ha ha.

De sidste dage har jeg konklet gumpen ud af bukserne, kom hjem for et par timer siden, fuldstændig busted. Har godt nok ikke haft overskud til noget som helst,- heller ikke skrive ret meget på siden,- hvilket jeg beklager meget.

Kom som sagt hjem sidst på eftermiddagen i dag. Ville lige have en morfar, for det blev kun til 4 timer i nat inden ny vagt.
Hev en slumrestol ud under et træ, for det var meget bygevejr i dag. Skiftevis byger, sol, 16 ms osv….
Hunden har (som den eneste) åbenbart savnet mig, for han lagde sig ved siden af stolen, og uanset om det regnede, blæste eller var solskin, så flyttede han sig ikke….lidt rørende da. Det gik så over (det rørende) da han stak af med min phone.

Ballongeneralen var lige kort forbi, han kunne oplyse at han havde holdt kurser på Ahl, og det havde været helt vildt godt med 8-9 ms.
Jeg har knoklet hele dagen med 18 ms på Odden færgehavn, så var meget tæt på at stoppe en ballon i kæften på ham 🙂

De sidste 5 dage, eller de dage hvor jeg har været udelukket fra at træne, har vist været geniale surfdage. Læst bare indlæg fra Mikael Bigfinn,- jeg kan i hvert tilfælde læse at rigtig mange har været ude de seneste dage, og har haft geniale dage.

Det er selvfølgelig rigtig godt for jer, og alle positive vibrationer til jer. Godt.
Men i forhold til indlæring,- træning….IT SUCKS.

Jeg vil vædde på at FF har jernet rundt i Kolding fjord, langt den ene lay-down jibe efter den anden, skreget af grin, og hygget sig med tanken om at  redaktøren har været fanget på broen på en hurtigfærge….suk.

Fisken,- ved jeg ikke rigtig hvad han har gang i,- men han har ikke fået afkræftet den personlige træner på 25 år med indlysende fortrin…..
Har hørt rygter om at Jon, er flygtet til USA for træne uden opsyn, noget med at den oploadede video var for afslørende.

LUNA. Hun har sikkert deltaget i dagens Ironman,- så også her er det op ad bakke….

Har fri i morgen, bortset fra enkelte aftaler.

Er der vind?

Gæt selv..

IT SUCKS!!

 

Men jeg kommer tilbage…:-)
 


Kommentarer

It sucks — 3 kommentarer

  1. Ingen “Luske træning” i dag.
    Var på Sjælland for, bl.a. at hente en ny (Brugt) klud til den røde samling. Faktisk har de seneste to dage givet TO klude, idet mit seneste indkøb i Århus viste sig at have en ikke bortjusterbar fold.
    Denne fold er nu borte. Det kostede en masse banden, involveren af Husets Frue ad flere omgange, for en sejlpind sad, som var den limet i. Og den var bare for kort.
    Det viste sig, efter timers forsigtig vriden og nørklen SAMT udbankning med specialdorn, at pinden var “Gnavet” ca 2,5 cm.
    Heldigt, så, at den gamle her var standhaftig da Fruen ville medbringe min sejlpindssamling til den rare mand nede på containerpladsen.
    (Jeg traj, sidste år, en anden ´08 6.7 Severne i stykker, og VIDSTE at jeg havde en pind.
    Så nu er det sejl, som nyt (I MIN terminologi) 🙂
    Og den der klud på Sjælland viste sig at hidrøre fra indehaveren af samme sejlnumer, som de fleste af mine sejl og passede LIGE ind i striben.
    Der vil nu gå EN HEL UGE inden jeg kan komme på vandet igen, så de øvrige comattanter har ABSOLUT fordel.
    FF

  2. Ironman – næh – det kommer Luna vist aldrig til andet end som tilfældig tilskuer. Har haft en yderst blandet “opstarts-træningsuge”. Onsdag efter job måtte jeg jo afsted – havde talt med Benson om, at det jo var svært at komme afsted i hverdagene grundet meget job, hvilket han udnyttede til hver dag at spørge: Skal du så ud at løbe i dag hva’ hva’ hva’? Og er I klar over, hvor irriterende det kan være? Så bare for at lukke munden på ham (1 times tid i det mindste), så røg jeg som sagt afsted onsdag før aftensmad. Og uha – mellemtid på fast rute var god – MEN, så skete det. Luften gik fuldkommen ud af Luna, benene blev fyldt med bly, jern, cement og andre gode sage og jeg måtte slæbe mig hjemad med flere gå-momenter indlagt for at undgå, at cyklisterne omkring mig skulle udføre akut førstehjælp. Prikker for øjnene og kvalme. Brugte ½ time i stol på terrassen til at bande over, hvorfor jeg dog havde indledt mig på sådan en udfordring, når jeg nu tydeligvis er for gammel, fedladen og doven til at komme ordentlig i form – godt suppleret af en god portion selvmedlidenhed.

    Men – som I jo alle ved – så glemmer man den slags igen og udfordringen består jo. Lørdag aften med div. indtag (er hun mon alkoholiker?), så kom Luna jo overmodigt (kender I den tilstand, hvor alt synes som små, bitte udfordringer?) til at fortælle andre i selskabet om sin udfordring og planer om løb søndag. Kom hjem kl 02 og konstaterede, at nabo holdt 40 års fødelsdag i haven. Dvs. kun for sine mandlige venner. Og den slags er yderst støjende, når de i deres rus pludselig er teenagere igen. Hold da op. Godt deres respektive teenagebørn ikke var til stede. Men det betød, at Luna lå og var meget indebrændt i en times tid til lyden af mandekor, der blev ved at synge med på “The Final Coundown” – I ved den med Europe. Suk.

    Men altså søndag formiddag måtte jeg jo ud presset af egen pral om, at det jo ikke er noget problem, selvom man har været i byen. Startede ud i forventning om, at det nok blev hårdt. Mellemtid fin – vendtede så på nedsmeltning. Men den kom ikke? Hov – hvad søren? Benerne var gode? Så fin, fin løbetur. Vel hjemkommet til husbond, måtte jeg tørt konstatere, at jeg åbenbart løber bedre på rødvin end energikdrik. Der var isnende tavshed.

    (Resten af dagen forløb med sofa-surfing – men så havde jeg jo været afsted?!!)

    Luna

  3. Hello blogger, i must say you have very interesting
    articles here. Your website can go viral.

    You need initial traffic boost only. How to get it? Search for: Mertiso’s tips go viral

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *