Glemsom?


Billedet, der i øvrigt er lavet af Wulff Morgentaler, kunne sagtens være mig på en surfdag,- og ret beset,- rigtig mange andre.

Jeg ved ikke om det er specielt for surfere, eller generelt for folk med passion for noget, at man har så travlt med at komme ud af døren når fri eller forhold tilsiger det, at man ikke er ordentligt forberedt.
Jeg kan på ingen måde sige mig fri, vel nærmest eksponent for det..suk.

Ikke så meget med at jeg glemmer udstyr eller reservedele længere, for det gør jeg sjældent, om end det sker.

Det er mere noget med at jeg når på vandet, laver en memo til mig selv. Husk nu at få kortet de liner til udhal op, ingen grund til at de er så lange,- eller husk nu at få samlet den ophalssnor rigtigt,- bagerste fodstrop skal lige strammes 3 mm eller lign.

Når jeg så kommer op på land igen, efter en session, så sker der en mystisk transformation i mit hovede, og alt hvad jeg har planlagt at justere og optimere, pist væk…

Når jeg så rigger til næste gang, så konstaterer jeg, at jeg stadig ikke har rettet tingene, men da jeg skal på vandet, og ikke vil være den sidste hver gang, så….ja, sker der ikke mere.

I starten da jeg begyndte kampen for at lære at blive gode venner med surfgrej, havde jeg en mani med at glemme et eller andet, kunne være trapezbælte eller sko, en enkelt gang også dragten imponerende nok.

Begyndte så at have alt mit grej i trailer, og fik en slags struktur på opbevaring af grej, dvs indtil jeg begyndte med at foile.

Mine begrænsede hjerneceller kunne simpelthen ikke omstille sig til nyt grej, og ny placering, så jeg kunne lige pludselig stå med en foil, men have glemt en vinge, eller bolte, eller den specielle nøgle til at samle med…

Det skulle jo være let nok, beslutter at jeg vil ud og foile, tager mit foilgrej og smider i traileren, hvor svært kan det være?

Åbenbart svært, og jeg glemte i starten altid et eller andet. Sjældent noget alvorligt, og fik som regel løst problemet alligevel, men mega frustrerende jo.

Det har jeg efterhånden fået styr på igen, men stadig, så glemmer jeg de små ting, som justering af liner, stramning af sejlpinde i toppen, eller hvad det nu kan være.

Og ja, jeg er uden tvivl et gammelt glemsomt fjols, men er dog aldrig mødt op på spottet med en trailer fuld af grej, hoppet rundt og rigget sejl til, taget dragt på, mobbet redaktøren for at være langsom, og så komme slukøret…..ØH, jeg smutter ligesom igen,- har glemt mine boards i garagen, ses…

Og så husker jeg stadig da jeg kitede. På de spot kunne man ikke komme frem for glemte trapezer, pumper og liner, kan godt være at windsurfere er glemsomme, men ved så ikke hvad man kalder kitere….

Det der med liner og justeringer, måske det ikke er glemsomhed, måske det er ugidelighed, eller…dovenskab…kan man jo altid gøre…ikke.

Har jeg glemt noget?………..


Kommentarer

Glemsom? — 2 kommentarer

  1. Ja du er glemsom. Du har helt glemt da vi kørte til Knebel for at foile og hvad havde du glemt ??? Foilen. Den stod i din indkørsel. 😉

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *