Fucking frustreret.

Som jeg har beskrevet, har jeg slået en ny dragt under.
Og den har indledningsvis givet mig lidt udfordringer.

Nej, mere korrekt, den har i den grad givet mig udfordringer.

Lader simpelthen ikke til at jeg kan tåle den €#”!%€#”

Haft den på 3-4 gange nu, og den er yderst varm og fleksibel, faktisk alt hvad jeg efterspurgte.

Men kan ikke tåle den.

Flere gange forsøgt med Lycra inden under, dette plejer at tage det værste kløende udslet.

I går var jeg ude, havde dragt på ca 1.5 time, under havde jeg fuldkommen nyvasket Lycratøj.

Lige så snart jeg kom op fra vandet, af med dragten og skifte tøj. Hjemme i bad med det samme, vanlige kolde omgang osv osv.

Alligevel har jeg tilbragt natten med at forsøge at flå huden af, kløe overalt, og det er ikke voldsomt sjovt.

Må nok konstatere, at jeg er nødt til at kravle i min tørdragt de næste 6 mrd, og så må vi se til den tid.

Håber at huden er faldet til ro, og det bliver muligt at benytte en neoprendragt igen, men tvivler lidt.

Frustreret er jeg.
Havde en rigtig god session i går, og havde sat næsen op efter endnu en i dag,- men grundet hudreaktion, tør jeg simpelthen ikke,- og dum som jeg er, har jeg ikke taget min tørdragt med.

Surt, surt surt.


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.