Frygt

Som man bliver ældre, bliver man, …hm…eftertænksom…klogere, mere forsigtig,- eller måske…bange?

Tag et kig på billedet.
Det er et helt ungt menneske, vildt overpowered på en foil, og stuntet er på ingen måde planlagt, men udtryk for de kræfter en foil har, og hvor hurtigt det går.

Jeg overværede i går, at 8 foilere blev overrasket af pludseligt hårdt vejr, meget stødende vind, og i det hele taget,- udfordrende forhold. (billedet der er taget af Marianne G stammer herfra)

Det kan ikke undgås, at man som surfer, ind i mellem ender i den slags forhold, og tror kun de færreste synes det er sjovt.

Jo ældre man bliver, jo mere udsat er man for skader, dette til trods for, at man burde have lært at undgå dem,- erfaring, og nok frygt for at få dem.

Jeg er begrænset af fysikken (holder lige manglende talent ude af ligningen) og frygten for skader.
Ikke så meget for at slå mig, det går nok, men det at få endnu en alvorlig skade, gennemgå endnu en operation, gennemgå endnu en lang ventetid, hvor man ikke rigtigt kan noget,- og ikke mindst,- fortælle min arbejdsgiver på fabrikken, at det atter er galt.
Det frygter jeg.

Om det er udtryk for overdreven angst for at leve, eller bare er rationelle tanker fra en ældre surfer ved jeg ikke.
Men, det spille afgjort ind i min sejlads, valg af grej, og forhold.

Nu var jeg jo til foiltræf i  weekenden, og det var sjovt, udfordrende, og yderst lærerigt.
Og mega sjovt at opleve det gåpåmod de unge mennesker har, og den måde de bare ryster på hovedet når de laver vilde crash. Nogen af de crash jeg så, havde uden tvivl kostet brækkede knogler hos mig.

Når man bliver lidt ældre, så er man også bevidst om, at man er bange eller frygtsom, ift nogen forhold, noget grej osv.

Og det er både godt og skidt.
Det begrænser.

Jeg havde en virkelig øjenåbner i lørdags. Grin eller lad være, for mig var det godt nyt.

Har som bekendt keglet rundt på et stort slalomboard i et årstid, fastspændt på en foil.

Den foil jeg har benyttet, ved jeg nu, har været god på mange måde, men vurderes af de skrappe til også at være vild, ustabil, og krævende.

Så den erfaring jeg, dvs min krop, mine muskelhukommelser osv har…er frygt.
Jeg ved, at når jeg kommer helt op, dvs 80 cm, så vil jeg crashe, det er udelukkende et spørgsmål om, hvor elegant og smertefrit det vil være….eller det modsatte.
Jeg ved, at hver eneste gang jeg forsøger at komme helt op, vil det betyde risiko for slyngstyrt og skade på grej og krop.
Og jeg ved, at når jeg dropper, så stopper boardet momentant op, og kun held forhindrer slyngstyrt.

I lørdags fik jeg trimmet rigtig meget på mit hydrofoilboard, fik en række gode råd til håndtering heraf.
Og fik en ny oplevelse.
For det første gik jeg fra at være passager, der bare venter på et crash- til at være pilot med nogen indflydelse på hvad der sker.
Dernæst oplevede jeg for alvor, forskelle på et slalomboard der dropper, og et foilboard ditto.
Et foilboard er lavet til at droppe. Og når man gør det, så crasher man ikke nær så let, for det hænger ikke fast i vandet.

Og det sidste ændrer fuldkommen præmissen for at øve.
Jeg har gennem et år været vant til, at drop=crash=mulig skade på grej eller krop.

Nu skal jeg lære drop=hold fast= fortsæt..(under normale forhold)

I min underbevidsthed, er der gennem et år opbygget en ubevidst frygt for hvad der sker når jeg styrter, ud fra de erfaringer jeg havde med det gamle grej.

Denne frygt, skal jeg nu have ændret til en anden holdning. Angreb på grejet, for der sker (formodentlig) ikke det store ved at droppe.

Det lyder måske simpelt, men tror faktisk det er noget man skal gøre sig klart, og bevidst arbejde med.

Så må jeg finde noget andet at frygte,- ud over konen, skattevæsnet og edderkopper.


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *