Frozen Chicken

Under normale omstændigheder ville jeg for længst have indledt windsurfsæsonen.
Typisk så starter mange omkring Påsken.

I år er jeg slet ikke sikker på at det er tilfældet, og kombinationen af tidlig Påske og fucking, freezing forhold…brr.

Vil indrømme, jeg står heller ikke lige og hopper af forventning i øjeblikket, det er simpelthen for koldt.

Havtemp er i øjeblikket i Øst-jylland 1/2-1 grad, og det er godt nok ikke meget, heldigvis er det væsentligt varmere i luften, nemlig 2 grader på en god dag.

Nope, trækker ikke, det trækker slet, slet ikke.

Jeg vil som så mange andre også rigtig, rigtig gerne på vandet, men mit mantra gennem alle årene…Det skal være SJAV!….tja, jeg tror ikke det er så sjavt faktisk.

Har godt set enkelte hardcore kitere og et par surfere være ude, men langt de fleste der ikke er forsynet med frostvæske i årene, jamen de kan godt trække det lidt.

Måske er det også fordi jeg ikke har indkøbt noget spændende nyt udstyr der ligger og koger ude i traileren, for det har jeg faktisk ikke.

Intet lille sejl, ingen nye boards, ikke engang en lille foil.

Eneste min vinter er gået med, er en længere mast til en foil, og det er ikke sådan helt vildt spændende jo.

Tanken om at trave ud i vand til brystet, blive skyllet over af iskoldt vand, lave en snorestart med tykke handsker, tøffe ud hvor foilen med sikkerhed kan sejle, hvorefter man sejler rundt i max 30 min og gentager seancen på vejen ind.

Hvor beklageligt det end må være, så er jeg altså ikke klar på surf endnu.
Mentalt er det svært jo.

Man går jo og drømmer om sol og bare 7 grader, og skulle det komme så vil jeg da overveje, desværre ser det ikke således ud pt.

Havde et lille håb om søndag, men nej, det er nu lukket ned i tåge og 1 grad.

Sådan nogen %€#”/&%€#”


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *