Front or back zipper?

Dengang jeg begyndte at surfe, var det ikke ualmindeligt at møde surfere iklædt flotte, farvestrålende,- dvs neonblå eller pink våddragter med lynlåsen foran.
Disse dragter var typisk todelte.

De var muligvis ikke så varme som de dragter vi har nu, men for Hulen, hvor var de lette at iføre sig, ift de dragter vi har nu.

Her i Danmark (vi der bor her ved det, men har mange læsere fra sydligere lande) er vinteren så småt på vej.

Ud over fald i lufttemperatuen, betyder det også at vandet langsomt bliver koldere og koldere.

Vi er i sådan en overgangstid, hvor min rigtige tørdragt er for varm, og min godt slidte gamle 5mm neopren dragt er for kold.
Den gamle er kold, dels fordi neoprenen er slidt, dragten er nok 7-8 år, dels har den en masse huller, og især et af dem, det i skridtet er ubehageligt.

Når man foiler, er man nødt til at gå langt ud for at foilen kan flyde, det betyder rent praktisk at jeg står i vand til brystet, og dermed udsætter jeg familiejuvelerne for test at havtemperatur,- med det resultat at min Cujones forsvinder op i lysken, og jeg får en sær stemme.

Ok, tiden var kommet til ny neoprendragt, 5mm eller tykkere.

I foråret bestilte jeg en NP dragt, topmodel uden neoprengift, limestone osv, bedste af det bedste. Fik den i maj, og der var temperaturen så +25 grader så fik den ikke brugt.

Pakkede derfor dragten ud i går,- og….

Den har frontzip.
Frontzip er uden tvivl den varmeste, og mest vandtætte dragt der findes.
Ca 99 % af alle dragter laves nu med frontzip.

Ok, jeg har som bekendt statur som en kombination af en Buddha og en havenisse af beton.
Og i øvrigt smidighed som samme.

Kort og godt, skal jeg iføre mig en sådan frontzipdragt, vil det betyde dels en masse eder og forbandelser, revnet dragt og ødelagte ledbånd, forstrækning i ryggen og fibersprængning i ørene….NO go.

Jeg kan simpelthen ikke forliges med den lukkeanordning.

Satte derfor dragten til salg, og kørte ned til Surfline, og erhvervede en gammeldags dragt med backzipper.

Kort og godt.
Hvad er jeres varmeste 5mm neoprendragt med back-zipper?.
Det var så en Brunotti Bravery

Markedets mest fleksible, mest behagelige og varmeste allyear/ vinterdragt
Virkelig top kvalitet fra Brunotti
Mere flexibel dragt skal man lede længe efter

Det lød jo meget godt, og flexibel= kan strække sig,- var lige hvad jeg efterspurgte.

Havde den kort ude til test i går, og den er varm og behagelig, så vist godkendt.

Beklageligvis er den ikke limestone osv, så mine udfordringer med neoprenreaktioner er næppe stoppet.

Benytter stadig Lycra inden under.

Men back-zip,- det er hvad de gamle vil have 🙂

Link til dragten


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.