Husk solcreme

Hjem Fora Forum Husk solcreme

Tagget: 

Dette emne indeholder 1 svar, har 2 stemmer og blev senest opdateret af  Redaktor 11 måneder siden. This post has been viewed 423 times

Viser 2 indlæg - 1 til 2 (af 2 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #18489

    J Fjordside
    Deltager

    For efterhånden 4 måneder siden opdagede jeg en knop på min næse, kiggede på den i spejlet og tænkte, nå – den forsvinder nok igen.

    Det gjorde den ikke – istedet udviklede den et sår, som ikke rigtigt ville hele. Min bedre halvdel foreslog (kommanderede) at jeg konsulterede min læge.

    Min læge sendte mig videre til en hudlæge, der undersøgte knoppen og tog en prøve.

    Resultatet; en, heldigvis, ufarlig cancerform kaldet basalcellecancer, som dog vokser og derfor skal fjernes. Dette er nu gjort (kan ikke anbefale operation i ansigtet i lokalbedøvelse), og jeg har fået et sejt ar på næsen.

    Undervejs i processen og i samtaler med ialt 5 forskellige specialister, har jeg fået fortalt at mit skind i ansigtet ikke skal have mere sol, kvoten er simpelthen nået – set i bakspejlet, har jeg da også været utrolig dårlig til at bruge solcreme. Derfor er jeg blevet påbudt faktor 30-50 i perioden 1/4 – 1/10, samt gerne noget der helt blokerer solen når jeg er på vandet – hmmm tænke tænke.

    Anyways, jeg er super glad for at knoppen er væk og ikke var farlig, dog ville jeg ønske jeg havde været bedre til at bruge solcreme – og kan klart anbefale dette til alle andre.

    Min hudlæge fortalte, at denne cancerform tit ses hos outdoortyper og landmænd, og at jeg ikke skulle være ked af det – det var blot tegn på et sundt udeliv 🙂

    Heldigvis en lykkelig udgang, men som Baz Luhrmann udtrykker det i sin lyrik “WEAR SUNSCREEN”

    https://youtu.be/sTJ7AzBIJoI?t=4

    #18490

    Redaktor
    Keymaster

    Puha. Kunne være sket for rigtig mange af os tror jeg.
    Tak for reminderen, som helt afgjort vil blive taget til efterretning af mig.
    Som du, har jeg altid solcremen…med i tasken,…og der har den tit forblevet.

    Vil stramme mig op, og anvende solcreme langt mere.

    Godt det fik en lykkelig udgang for dig, og din næse..er .nok ikke blevet grimmere 🙂 😉

Viser 2 indlæg - 1 til 2 (af 2 i alt)

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.