For gammel?

I går “afslørede” jeg, at træning og kur igen er påbegyndt i det lille hjem.

Ikke den store overraskelse, og slet ikke for mig.
Spørgsmålet er dog, om det i virkeligheden er ved at være sidste udkald for en senior som mig, sådan rent surfmæssigt.

Har vist fortalt min frues kommentarer sidst jeg kom slæbende ind af døren med en eller anden skade.

“opfør dig dog lidt voksent, og stop med det pjat, gør som de andre mænd i panikalderen, og gro en hestehale og køb en Harley D”…hun nævnte dog ikke noget med at hun skulle udskiftes med yngre model…host host.

Jeg kan jo ikke helt lade være med at tænke på, at jeg nærmer mig tidspunktet hvor jeg seriøst må overveje om windsurf, og ikke mindst, foil er pengene og skaderne værd.
Samt, om jeg simpelthen er for gammel til at lære at foile for alvor?

Det letteste er jo at være fuldkommen afvisende- slet ikke på tale osv…men uanset hvad, er jeg jo nok nødt til at forholde mig til det på et eller andet tidspunkt.

Min krop er slidt, har haft mange skader, og en del af dem er aldrig blevet rigtigt repareret.
Det er ikke værre end jeg sagtens kan leve med det i det daglige, men dog kilde til evig bøvl.
Tror ikke jeg adskiller mig meget fra andre i samme alder,- kender et par stykker her omkring det bøvler med langt værre gener end jeg gør.

Alligevel må jeg overveje, om jeg er indstillet på at fortsætte med at bilde mig ind at jeg er en vårhare på 50 år.
Det jeg er lidt bekymret over, er at jeg kan rende ind i en alvorlig skade, og ud over den vil sætte mig ud af spillet i lang tid,-qua min dårlige form og høje alder, så KAN det betyder at min alderdom vil blive forpestet af en skade jeg opnår i en høj alder,- det er træls at tænke på.

Og hvorfor tænker jeg så, så meget over skader for tiden?

Tja, ikke fordi jeg har nogen nye, men kan konstatere, at min restitutionsfase efter lidt semihård træning er voldsomt forlænget.
Simpelthen noget med, at alderen trykker lidt.

Og det er selvfølgelig surt, men omvendt nok ikke noget at gøre ved.

Og det er ikke fordi jeg har tænkt mig at sætte mig ned og flæbe over det, blot en realistisk erkendelse af forhold.

Denne erkendelse spiller selvfølgelig også ind i forhold til planer om anskaffelse af nyt grej.
Nu har jeg ikke umiddelbare planer om nyt grej, og det har ikke sammenhæng med ovennævnte, jeg er blot i den besynderlige situation, at jeg ikke mangler noget.

Men, hvis jeg nu manglede noget, ville jeg så være klar til at anskaffe det, og svaret er..
Selvfølgelig.

Jeg er selv godt tilpas med, at jeg som ældgammel, var en af de første der forsøgte sig med foil i DK.
Vel et eller andet sted et udtryk for, at vi gamle mænd,- dvs Henrik og jeg, ikke er faldet fuldkommen af på den.

Og vi er begge hooked på at fortsætte med foileriet, dette til trods for de tæv vi har taget, og nok også kan forvente fremadrettet. (hader det udtryk)

Læste et eller andet sted.

Så længe der er nysgerrighed er der håb!!

Hvad der ødelagde min dag var såmænd tømning af postkassen.


Nærmer sig chikane.


Kommentarer

For gammel? — 4 kommentarer

  1. Du kunne jo overveje andet en intervaltræning. Interval = træning jan-april (inkl kur) og satstsning på surf hele sommeren (inkl grill) efterfulgt af hi hele vinteren. Helt hypotetisk kunne det være din krop reagerede anderledes på stabil træning hele året – og stabil kost? Just say’in…..

  2. Med mine 64 er jeg jo ikke ligefrem en årsunge så dine overvejelser er da også mine
    En af mine sidste ture i Knebel Vig sejlede jeg ind i en stor klump tang. Farten var mellem 40 og 50 km/t
    Og jeg slyngstyrtede uden varsel
    Umiddelbart kom jeg ikke til skade men konstaterede senere at leddet mellem kravebenet og brystbenet knirkede underligt når jeg svingede armen rundt.
    For 14 dage siden surfede jeg på Matas Blancas Fuerte på helt fladt vand, Det er der Dunken holder VM i speed. Det var let at sejle vildt hurtigt plus 60 km/t. Havde et udramatisk styrt ved høj hastighed. Trapezen greb fat i vandet og stoppede smuttet hen over vandet. Det ku mærkes i nakkeregionen de næste 3 dage.
    Ved godt at du ikke foiler ved sådanne hastigheder men forestiller mig at et crash på foil betyder øjeblikkelig afregning. I vores alder (jeg taler her for mig selv) opstår skader lettere og som du skriver er reparationstiden længere. Så ja foil er sammenlignet med windsurf måske unødvendig riski business.
    Det indgår ihvertfald fald i mine overvejelser i forhold til en prioritering formula/foil.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *