Foil+udvikling=POWER

Da jeg for 3 år siden (sådan ca. ) begyndte at skæve lidt til foil, var noget at det der solgte ind hos mig,- de små sejl, lave vindgrænse, samt selvfølgelig, at det var helt nyt og anderledes.

Da jeg startede med Horue foil, monteret i et slalomboard på 80 cm, var anbefalingen at man begyndte med små sejl.
Som jeg har beskrevet, så viste alle Youtube videoer, små franskemænd plane rundt med 4,5m2 sejl og 8 knobs vind.

Ok, det var så ikke virkeligheden for mig.

Udviklingen har gået rigtig hurtigt, ikke længe siden at de første foilboards dukkede op, og det var faktisk en alvorlig landvinding, giver faktisk ret meget kontrol og hjælp når man kysser en bølge.

Hvad jeg ikke er så vild med, men omvendt er nødt til at forholde mig til, er viljen eller ønsket til at foile med små sejl,- jamen det er fuldkommen glemt.

Foilproducenter fokuser nu udelukkende fart og højde (sådan lidt overdrevet, ved godt der findes andet) og for at opnå dette, bliver foilsejl, eller de sejl der benyttes til foil større og større.

Den fordel der skulle være ift at benytte mindre sejl, er i mine øjne ved at være væk, nu sejler man med store slalomsejl, og har også set foilere med 11m2 sejl.

Udviklingen går kun i retning af fart, og til dette skal anvendes større og større sejl.

I mine øjne er det ved at blive en gentagelse af formulaboards, og formulasejlads.

Formula var en åbenbaring en gang, nu kunne man cruise rund i lave vindstyrker, men lynhurtigt endte det med boards der kun ville sejl højde eller downvind, og sejl på 12m2.

Kan I se ligheden?

Jeg synes det er mega træls hvis det skulle ende således, og egentlig ærgerligt også, for foil er en åbenbaring for surferiet, og synes det er ærgerligt hvis det udelukkende skal gå op i hvor store sejl kan man holde når man går upwind.

Hvorfor ikke arbejde på at udvikle foils der gør det modsatte. Hvor lille sejl kan man anvende og flytte lowend tilsvarende.

Bare en tanke.


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.