Foilsails: Hold det stramt!

Selv om det føles som mange år siden jeg sidst har kigget til mit grej, eller for den sags skyld benyttet det, kan jeg huske at min Rs Slalom 7,8 nok nærmer sig udskiftning.
Om det kan holde til en sæson mere, er jeg ikke helt klar over, men uanset hvad, så skal jeg jo tage stilling til, hvad det skal erstattes med.
I øvrigt et sejl jeg har været ualmindelig glad for.

Jeg tror jeg er der, hvor jeg går 100% på foil, og hvis dette er tilfældet, er næste naturlige step jo, at jeg tilpasser min sejlgarderobe herefter.

Mine nuværende sejl er ganske fine, men hvis man alligevel skal udskifte, kan man jo lige så godt gå efter rigtige foilsejl.

Og det er der efterhånden begyndt at dukke lidt op af.

NeilPryde var nok de første med deres RS Flight serie, og i øvrigt nok de første der gik 100% ind i foil, boards, foils, sejl osv.
Horue også godt med, og laver nu også sejl.
Loftsails har også et sejl: Skyscape

Senest har jeg set at Serverne også kommer med noget, vist benævnt Hyperglide.

Ingen tvivl om, at alle producenter af sejl snart kommer med sejl, rettet mod foiling.

Når man læser på diverse producentsider og sammenholder det med rygter på vandrør og de erfaringer jeg selv har, så er man ret enige om et par fokusområder.

Meget fremadrettet træk.
2-3 cambers
Stramt agterlig
Kort bom.

Det giver jo alt sammen god mening, for det man egentlig har behov for (som almindelig surfer, ikke PWAsejler på topplan) er solidt bundtræk så man kan komme i gang, og så er det sådan set lige meget når man først er i svæv, med mindre farten er et issue, hvad ikke er tilfældet for mig.

Jeg overvejer 3 sejl pt.

Fik i 2017 et V8 str 6,2.
Alle surfere kender V8, ved hvad de står for, og man bliver ikke skuffet. Det nye er vildt godt, og efter lidt maste issues,- det viste sig at jeg ikke kunne benytte min gamle X6 mast,- fik jeg et kanongodt sejl, også til foil synes jeg.
Men, det er ikke specielt rettet mod foil, dog har V8 generelt et forholdsvis stramt agterlig, og en kanonpower i lowend.

Rs Flight

Meget spændende, og som jeg ser det, en klon af LT1/Rs Slalom og RS Racing. Direkte rettet mod foil, men også ret raceorienteret.

Endelig kigger jeg i helt ny retning også.

Loftsails Skyscape
Nyudviklet foilsejl, og til  forskel til de øvrige, kan de anvendes med både RDM og SDM master.
3 cambers også, og som RS Flight, stramt agterlig, kort bom, og fremadrettet træk.

Jeg vender tilbage med lidt mere uddybende overvejelser.

V8 koster ca. kr. 6700
Rs Flight ca. 10.000kr
Loft ca. 6300kr

Neilpryde sails via bla. Surfline

Loftsails via Surfzonen.dk

Og foils sejl- hold det stramt….agterliget altså 🙂


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.