Foil, fronter og følgebåd

Som meldt på forum, var planen at få lidt surf i går, og det fik vi da også….lidt.

Mødt på spottet, der i dagens anledning var Blå Flag, var:
Henrik, Lisbeth, Anne, Jesper, Jedi og undertegnede.

I går var en flot sommerdag, en ualmindelig flot dag, MEN….
Der var varslet en frontpassage, og bedst som vi riggede op, begyndte det at blæse.

Da vi ankom var der 4-6 ms, helt som lovet, da vi havde monteret foils på boardet, blæste det 10ms.

Frontpassager har jeg stor respekt for, og da vi ikke vidste om det ville være langvarigt, og hvad der efterfølgende ville ske, blev der rigget ganske konservativt= småt.

Vi riggede 6,2 og henholdsvis JP135 (Henrik) og JP 155 mig.

Det lidt specielle på dagen var, at vi havde følgebåd med.
Planen var, at der skulle laves lidt optagelser, og derfor blev Lisbeth (Henriks hustru) anbragt i den lille gummibåd der sidder på hans trailer, forsynet med mit videokamera.

Håbet var, at hun så kunne side og nyde vores ualmindelig flotte opvisning i hvorledes man foiler.

Som alle der kender mig ved,- planen var god, men…virkede ikke.

Da alle havde færdigrigget, gik vi ud i nok 10ms, konstaterede at vandet var FUCK… koldt, dette opdagede jeg da jeg kom til en dybde på ca 1.20 meter, hvor jeg har hul i dragten…fuck det er koldt.

Snorestarte for jeg har en Naish foil på 90 cm på i øjeblikket. Komme fri af kysten, og forsøge at komme i svæv.

Hev et par gange i bommen…BANG….noget var galt?
Troede først at masten var knækket, nope, så at bommen var, no, så at mastehovedet var, nope, udhal, nope, kunne ikke se noget…fortsatte ud, kunne mærke at noget gav sig i bommen, så vendt op. Antog at en af låsene til bomenden var hoppet op, ind igen, men nope.

Hev og flåede i bommen, men kunne ikke konstatere noget.
Ud igen, vinden var nu droppet, og kunne ikke komme i svæv.
Tøffede lidt rundt på må og få, følgebåden sejlede også lidt rundt, nu med ekstra besætningsmedlem i form af Anne.

Det var nu meget, meget flot vejr, men ikke så meget vind, forsøgte at finde vind, så sejlede i retning mod Ahl, (ca 2 km modsat spottet) og halvvejs ovre fandt jeg også vind.
Fik et par fornuftige svæveture, men havde problemer med at holde tryk i sejlet.

Vendte om, og sejlede tilbage.

Vel inde konstaterede jeg så, at min oldgamle Fiberspar carbon bom,  var knækket halvt over ved den ene udhalscleat. Når jeg så ville pumpe, så gav det hele sig bare, så den går til de evige bom-marker nu.

Lisbeth optog troligt en masse, men i lyset af vores manglende kvalitetssvæv, blev det desværre kun til et enkelt klip der er brugbart.

Henrik kommer svævende forbi.


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.