Fladtvandtfest tilsat foils

Ovenpå en omgang mega hårde dage med hårdvejrsbaksen med færger i voldsomme forhold, trængte den gamle redaktørhjerne til en omgang tæsk på vandet.

Dette kunne Ebeltoft og Blå Flag heldigvis levere, godt og vel.

Kombinationen af sol, 14 grader, og en, godt nok stødende vind, men alligevel god vind,- jamen lige hvad jeg trængte til.

I går aftes aftalte vi surf fra Blå Flag, der var lovet NV ca 6 ms. Ok, ikke heldig retning, men har både haft konge ture og det modsatte.

Mødte op kl 14, og kort efter kom Renee´vores nyeste skud på surfklubben i Ebeltoft, hov,- det er faktisk ikke helt rigtigt.

For lidt senere kom Anne svingede ind på spottet, og med stor glæde præsenterede sin nye kæreste…og sørme om han ikke også var klar til at gå på vandet, så det var mega dejligt med nye og glade surfere på spottet.

Gammelsmølfen,- Henrik, mødte også op, og sagt i snævert forum, jeg var glad for at se ham. Pga af jobmæssige udfordringer for os begge, er det vist omkring 8 uger siden vi sidst har surfet sammen. Herligt at se ham, og vi havde selvfølgelig en del svinere der skulle afleveres, lige som det passer sig.

Jeg var første olding på spottet, og konstaterede at vinden var mere N end NV, samt at der til tider var en del.

Riggede derfor min nye V8 6,2. Virkelig et sejl jeg er glad for, og havde jeg råd, så skiftede alle mine sejl hertil.

Bicfoilen monteret i min JP 155. Denne foil blev valgt fordi der var fladt vand. Og endte egentlig med at virke rimeligt.

Renee´og jeg først færdige, og gik ud. jeg sejlede noget længere ud, og fandt vind, endda til den gode side,- turde ikke helt give fuldt gas, dvs falde nok af for vinden,- men havde alligevel fine ture derude.

Fik på et tidspunkt tang på foilen, og sejlede ind for at vikle det ud. Havde fået en lang tangtråd viklet omkring masten (lodrette del af foilen) og kunne ikke sejle den af.

De øvrige gik også ud nu.

Havde et par fornuftige løb, men ikke sådan rigtigt godt, blandt andet kunne jeg ikke få foden i bagerste fodstrop.
Vinden tiltog nu, og jeg begyndte at få problemer med at kontrollere kareten, Bicfoilen er meget, meget powerfuld.

Var ved at opgive, men ok, Henrik hjalp lige med at rykke mastefoden en del frem, ikke altid så let at gøre til søs.
Det hjalp en hel del, og fik en noget mere kontrolleret sejlads.

Dagen var meget både og.

Det var frustrerende, og samtidig også godt.

Jeg konstaterede at jeg sejlede/foilede ganske stabilt når jeg faldt lidt af for vinden, og havde fin kontrol så.
Tilsvarende kunne jeg slet ikke få Halv vind til at virke i dag.

Nogen gange foilede jeg med vinden agten for tværs, ville så gå højde, lænede mig ud, kantede boardet, og kunne sagtens gå højde men lige så snart jeg ville noget med halvvind,- så drillede det.

Det skal jeg lige have tænkt over.
Styrtede selvfølgelig ind imellem, men ingen alvorlige styrt.

Kunne med misundelse konstatere, at Henrik har knækket læsekoden, og han foilede fuldkommen frit hele tiden….jeg mangler desværre meget i at komme dertil,- men det kommer-…..Fandeme…DER BLEV JEG SÅ LIGE STÆDIG!!

En meget, meget flot efterårsdag med lav sol, glade mennesker, tam hund (dømt photobomber, for han er med på ALLE fotos)

Renee´er godt kørende, skal lige presses i trapez,- det kommer hun næste gang.
Anne er forelsket,- og surfer som altid fint.
Annes kæreste viste godt godpåmod i dag, hvis man vil lære surf i Okt, så skal det nok blive til noget hurtigt.

Alt i alt, en konge dag, med fint besøg af Bjarne, der lige testede vandet i Ebeltoft også. Gør han nu tit.

Tak for i dag.

Lad os håbe på søndag.


Renee og Henrik.


Kommentarer

Fladtvandtfest tilsat foils — 3 kommentarer

  1. Super dag. Og hyggeligt at der kommer nye til der har lyst til at lære den ædle kunst at windsurfe. Især Jesper ( Annes ven ) imponerede det var anden gang han prøvede og det gik meget fint, tror at han allerede er klar til at udvælge nogle favorit styrt ;).
    Jeg havde en lidt pussig oplevelse. Da jeg ikke har slebet bagkanten på min foil hyler den forsat lystigt, på et tidspunkt syntes jeg at lyden ændrede sig noget og troede først at jeg enten havde fået noget på vingen eller foilen var gået løs i bordet, der gik lidt tid før det gik op for mig at det var et fly der kom hen over os i lav højde.
    Forøvrigt fik Renee og jeg følgeskab af et marsvin på et tidspunkt hvor vi var på vej væk fra spotted, sjovt som det gibber i mig når jeg får øje på rygfinnen. Men jo altid sjovt at se.
    Tak til alle for en hyggelig dag.
    Henrik

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *