Ferien slut

Min ferie slutter nu, søndag er jeg tilbage på fabrikken, hvor jeg skal kæmpe med VM i sejlsport om retten til at gå i havn.

Hvorfor billede af en brødrister?

Simpelthen fordi, test af ny brødrister er eneste aktivitet ud over surf, der er foretaget i den lille hytte her i sommeren.

Normale aktiviteter som vi plejer i sommerferien, er sat til side,(på grund af de høje temperaturer)  og vi har udelukkende læst, ædt og kigget ud over vandet,- nå ja, så testet ny brødrister.

Kunne berette indgående om brødristeren,- tvivler på at målgruppen er rigtig blandt mine læsere.

Surf.
3 ugers ferie i sommerhuset, har udmøntet sig i:
5 x kajak
10 x foil (måske en gang mere i dag)

Og set i lyset af sommer, og notorisk mangel på vind, så er det helt sikkert godkendt.

Kiggede lidt på hvad jeg har skrevet om de seneste tre uger, og her er både beretninger om at jeg har flyttet min lowend, samt at jeg har lært at overleve i mere vind.
Generelt har jeg haft det sjovt, har ikke brokket mig specielt meget.
Benyttet sejl fra 5,5 til 8,2, stort spænd en sommer, prøvet ny mast og tænkt en del over min fremtid med foil.
Så har der været lidt indlæg om kommende produkter fra NeilPryde, blandt andet med nye billeder af F4 EVO foilen.

Hvad kan jeg tage med fra 3 ugers ophold, ud over indgående kendskab til ristetid på ny brødrister?

Synes selv, at min lowend er noget at det bedste.
Jeg ved nu, at 5 ms er muligt for mig, og på en god dag også 4,5ms.
De udfordringer jeg har haft med bagerste fodstrop på en af halserne, er forsvundet, og min opplaningsteknik er væsentligt forbedret. Dermed ikke sagt at den ikke kan forbedres, for det kan den med sikkerhed, men trods alt dejligt med lidt fremgang.

Tænker sådan set ikke længere over at man er i svæv, det er blevet naturligt, og ikke grænseoverskridende, med mindre som sidst, hvor der var masser af vind. Men glemte alligevel at være bange.

Er sådan set ret godt tilfreds med hvad jeg har opnået, men det stiller jo også spørgsmål til fremtiden.

Hvad skal jeg nu, for gå i stå vil jeg ikke.

Skal jeg opgradere til noget F4 eller Starboard foils (ikke racemodel)
Skal jeg vente og se hvad de nye vinger til NP alufoilen giver
Købe ny vinger til Nasihfoilen..

Ved det simpelthen ikke.

PÅ vandet skal jeg klart til at øve lide foiling jibe, tvivler stærkt på at jeg kan lære det, men så har jeg da et mål.

Alt i alt, en fed ferie.

Gennemgående i hele min ferie har været min lille vogn til grej.
Den har simpelthen været genial og lavpraktisk.

Når hele stranden og P-pladsen er optaget af solcremeindsmurte badegæster, har jeg futtet forbi med vognen og ind af en lille sti, rigget til 14 meter fra vandkanten, og har haft konge ture.

The Jedi er af den opfattelse, at binder jeg redaktionshunden til vognen og går en tur, vil jeg blive anset for den eneste hjemløse windfoiler i Danmark.

Måske han har ret?


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.