Er det dyrt af foile?

Det korte svar er JA.
Det er hundedyrt.

Men, det er det kun hvis man går all in.

Og det behøver man jo på ingen vis at gøre, man kan sagtens nøjes med mindre, og vil jeg tro langt de fleste vil gøre.

Sådan helt basalt er det jo et spørgsmål om at erhverve en foil, og så øve sig lidt.

Uden at fornærme nogen, så er windfoil nok ikke begynderegnet.

Efter min bedste overbevisning, så skal de basale skills være på plads, dvs fuldplaning i fodstropper og stabil trapezsejlads. Lidt interesse for, og erfaring med,  trim og konsekvenser er nok også en ganske fornuftig ballast.

Hvis man besidder ovennævnte skills, så er man nok også den lykkelige ejer af et slalomboard og et par sejl.

Så man er faktisk klar til at anskaffe en foil, og så afsted.

Vi er så heldige, at der er en del gode alufoils efterhånden, og til fornuftige priser ikke mindst.

Så vidt jeg er orienteret komme Horue med en prisbillig alufoil til omkring kr. 5000-5500.
Np har RS Flight Al til ca. 6000 kr, og Starboard har også alufoils.

Dybest set er spørgsmålet om man skal købe et letvindssejl til kr. 7-10.000, eller om man skal beholde sine sejl, og så rykke vindgrænsen ved anskaffelse af en foil til det halve?

Bemærk venligst at det er nypriser på foils, der findes allerede et mindre marked for brugte foils, både alu og carbon (jeg har en billig til salg)

Så, hvis man bare vil se om det er noget der kan fange een, så er en alufoil absolut prismæssigt til at komme til.
På udstyrsfronten vil jeg nok anbefale en hjelm også.

For de hardcore, eller de der er solgt til foileriet, jamen så er det et helt andet game, og og hvis man syntes at gammeldags windsurf var dyrt, så bliver man ikke skuffet hvis man vil opgradere til toppen af poppen indenfor windfoil.

En super carbonfoil som på billedet koster omkring kr. 18.000, stort set samme som alle top carbonfoils koster.

Boards koster vel det samme som almindelige windsurfboards, dvs for proudgaver med carbon og sager,- tæt på kr. 20.000, kan sikkert også fås dyrere.

Sejl, ca. samme pris som racesejl.

Så vil man snuse til foileriet, så er det ikke dyrt at komme igang, vil man virkelig gøre noget ved det, så er det forholdsvis bekosteligt.

Typisk er selve carbonfoilen den dyreste enkelt genstand,- idet øvrige dele svarer til normalt windsurfgrej.

Men pas på, har du først smagt på foil, så er det svært at komme tilbage…så vi senest med vores ven CC i går.


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *