Det må godt være sjovt

Da jeg var yngre, helt tilbage da jeg var en vårhare på omkring 30 år, besluttede jeg, at det må egentlig godt være sjovt at være til.
Dette har jeg så forsøgt at efterleve lige siden.
Ind i mellem kan det være lidt svært, og til tider direkte upassende.

På job er jeg nødt til at opretholde en professionel distance til tingene, hvilket betyder at min fritid skal indhente en del.

Jeg har jo slået mig på windsurf og pt windfoil for tiden, og kigger man på de artikler jeg har lavet herom gennem årene, nok over 1000 (jeg ved det faktisk ikke) så har det gennemgående tema været: Det skal være SJAV (sjovt)

Hvis man  læser dem, så har diverse skriverier været fyldt med frustrationer, ærgelser og overvejelser.

Ikke nødvendigvis super sjovt det hele.
Og så alligevel.

For godt nok oplever man(jeg) som fuldkommen talentløs windsurfer/foiler/Kiter utrolig mange nederlag, men hvis man nu anvender den positive vinkel, så ved man jo, at det kun kan gå fremad.

Et eller andet sted, så pirrer modgang mig, og når tingene er mere frustrerende end ellers, så er det et eller andet sted også sjovt.

Når man forsøger noget nyt, som man absolut ikke ved noget om, når man bliver bange, når man styrter og slår sig….et eller andet sted inde i den lille fede Buddha-krop, der har jeg en fest.

Kan sagtens ske, at jeg kommer rødglødende ind efter en session, truer med at køre alt grej på lossepladsen, eller antænde det med fosfor….men jeg har også en fest, det er jo skide sjovt at blive så gal på noget udstyr eller sig selv.

Man får et ordentligt skud i røven, og når jeg bliver rigtig gal på mig selv, eller mit grej, jamen så har jeg det egentlig ret sjovt.

For så ved man også, at man kan bruge lang tid på at finde ud af hvorfor, og evt finde et påskud til at erhverve nyt grej. Og det er jo også super sjovt.

Det eneste jeg virkelig hader, det er skader der sætter en stopper for festen. Det har jeg yderst svært ved at acceptere, og  har slet ikke nogen forståelse for at ting tager tid.
Jeg stod desværre ikke først i køen da der blev uddelt tålmodighed.

Når man så endelig, efter en lang periode med frustrationer og nederlag, får lidt medgang, og det er sådan set lige meget hvad, – jamen man får jo et kick som man kan leve højt på længe, og så er det hele jo sjovt igen, og man er klar til en ny omgang nederlag, indtil man overvinder dem…osv osv.

I øvrigt skal man heller ikke underkende værdien af det sociale omkring surf, både når man mødes på spottet, og når man planlægger ekspeditioner og fælles projekter.

Jeg tror aldrig jeg er gået sur fra en session, kan sagtes være at jeg er kommet rødglødende op, og sagtens være at man er frustreret når man kører, men det fællesskab der opstår på et spot, giver altid ny energi, på den ene eller den anden måde.

Når Henrik og jeg mødes, gå de først 5 min altid med at udveksle svinere til hinanden, så er vi klar,- så kommer Jedi typisk, og altid for sent, så bliver han mobbet, og sådan er der ritualer, der alle gør os opstemte og medvirker til en god session.

På billedet er netop Jedi igang med en lang Irsk forklaring, som ingen fatter en bjælde af…

Så selv om ganske kort tur på foilen igår, og mega ondt i fusser, så var det jo skide sjovt,. igen.

Nu må jeg finde den seriøse maske frem, skal jobbe de næste 4-5 dage.


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *