Chickenstrap og sikkerhedssko

Pyha, det har været en god dag. En rigtig god dag faktisk.
Jeg tror også den bande oldstyle surfere der dukkede op, havde en sjov dag, og en del tilkendegav faktisk, at de godt kunne forstå hvorfor vi kalder Ebeltoft vig for Surfers Paradise.
Big Fin måtte medgive at det spillede, de to Studstrupsbrødre var noget overraskede over ikke at møde de normale muterede søuhyrer som de er vant til ved Studstrupsværket, ingen tohovedede fisk, ingen Zombier osv….og Stig,- jamen han var helt solgt også.
Ud over nævnte personer, så havde vi besøg af Yngve og Hightower, og synes jeg så Kai Ettrup ud af øjenkroen også, dertil en antal ukendte surfere.
Og nå ja.
Det unge menneske, knøsen Peter, der ikke vejer mere  end en fyldt ble, var også på spottet med en foil.

Idag var vi Surfers Paradise forsynet med sol, 17 grader vand og vind fra SSV. Der var lovet fra 5-8ms og det holdt nok helt godt, måske med en anelse mere vind ind i mellem.

I dag var der således pålandsvind, og dermed lidt bølger. Det betød at jeg afmonterede min Bic foil og genmonterede Pink Lady aka alufoilen.

Dels var der lidt mere vind i dag, dels var der bølger. Jeg er meget glad for min Bicfoil, men ved også, at med mig som pilot har den begrænsninger når det kommer til bølger idet den kun er 70 cm høj, mod Alufoilen der er +10 cm højere.

Jeg ved at jeg når på alufoilen, har brug for power, så jeg riggede min H2 str 7,2 og det kom gennemsnitligt til at passe.

Og jeg har haft en rigtig fed dag på vandet. Har stort set kun stået stille når jeg selv valgt det pga dårlig form, eller almindelig rædsel.

Pga vinddretningen, skrå pålandsvind, var det sejlads fra Blå Flag over mod Natohavnen og i lidt bølger.
Ikke store, men nok til at være lidt udfordrende, men også i høj grad medspillere.

Gik ud lidt over kl. 10, Bigfin høvlede rundt på formula og 11m2, sejlede lidt frem og tilbage, justerede udhal lidt, vendte over mod Strandkroen, faldt af på en bølge, pumpede grejet i gang, og afsted det gik.

Bevares, gumpen ramte ofte bølgetoppe, men også lange svæveture og i kontrol synes jeg, holdt fint kursen, og stort set også stabil højde, ikke så meget kænguru i dag, men selvfølgelig nede med gumpen ind i mellem.

Til trods for fodstropper og trapez, så gik jeg nu død i ben, og måtte vende og have en tøffetur tilbage, puha.

5 meter fra Stig der stod i det lave vand og ved at starten syntes en kiter lige han skulle gå i mellem os, og kun fordi jeg smed mig ned udgik vi kollision med hans liner.

Så dårlig stil, så uamindeligt tåbeligt og unødvendigt,- hvad jeg ganske højtrystet fortalte ham. (han fortsatte blot)
Sådan en nar, han skulle have nogen på gummerne. Blev en smule ophidset faktisk…noterede af mødre indfangede deres poder der legede i sandet på stranden da jeg kom ind…..narrøv var han.

Tog lidt flere ture, og jeg havde i dag ramt noget der virkede, så det var sjovt, men hårdt.

Efter en pause ud igen, nu var der en del vind, og set i lyset af, at nogen sejlede 7,8, så var jeg godt powered op.

Kom ud, sejlede over mod Henrik/Strandkroen i svæv, ude herfor drejede vinden, og jeg kunne svævende forsætte op mod Natomolen.

Søen var lidt mindre her, et fænomen jeg før har oplevet, og jeg kunne sådan set bare fortsætte svævet op mod Bogens Strand på modsatte side- altså hvis det ikke var fordi jeg blev træt.
Landede, vendte (stagvendinger som bliver bedre og bedre) og….BANG konstaterede at det blæste sgu da helt godt.
Og ikke nok med det.

I forbindelse med at jeg havde forvildet mig så langt op i vigen, og taget mega højde (hvad der er meget let med foil) så stod jeg i den nerverpirrende situation, at jeg skulle foile dybt downvind.

Hmm.

Kom i planing, i trapez, men den der bagerste fod, den ville ikke rigtig i fodstoppen, for det her var godt nok spændende, stod med bagerste fod mellem fodstopperne og overvejede om slyngstyrt var måden jeg skulle afslutte en god dag.

Kom også til at tænke på, at der nok var en årsag til, at der på mit JP Hydrofoil155 rent faktisk kan monteres chickenstraps, samt at disse medfølger ved køb…forbandede at jeg ikke har det gjort, for må indrømme, var godt nok ved at lægge et æg i pelsen på vejen hjem, lige spændende nok.
De sidste måske 500 meter kom jeg dog i stroppen, men færdig for i dag.

Og så havde jeg i øvrigt fornøjelsen af, at svæve forbi ham kiterøven der ville slagte mig, han kunne slet ikke følge med i fart på sin TT og vist en 1om2 drage.

Jeg har besluttet at jeg fastholder min mastefodsplacering og bomhøjde, og så må lære derudfra.
Dette virkede fint i dag, kombineret med en washer under bagvingen, giver mig lift, kontrol og stabiletet.

Hightower kom i dag.
Han har ikke haft særlig succes med sejlads på det sidste, eller rettere, vist nok overhovedet i år.

Problemet er hans str 52 i fødder. Disse fødder har det med at stå forkerte steder, eller stikke uhensigstmæssigt frem.
For flere måneder siden, vist første dag på vandet i år, brækkede han en tå på en fodstrop, og senest da han skulle trimme sit nye sejl, valgte han at hamre mastefoden ned i en negl og rive denne af.

Derfor mødte han op i sikkerhedstræsko, så han i det mindst kunne rigge uden at komme til skade 🙂

Fed, fed dag. Tror også at knøsen Peter fik en del svæv idag, men vist også nogen tæsk. Han er vist solgt.

Lidt billeder

Surfers Paradise når bedst.


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *