Begynder til surfer på 3 dage.

Sådan ser man ud når man på tre dage er gået fra  af være begynder til surfer.

Vi har haft 3 helt fantastiske dage her i weekenden, surf fredag, lørdag og søndag.
Tre dage der har været yderst forskellige, men rigtig, rigtig gode på hver sin vis.

En ting er at Henrik og jeg har foilet gumpen ud af pelsen, at Stig er godt på vej, alt sammen godt, men det slår ikke den glæde vores mø havde i weekenden.

Kig på billedet.
Sådan ser man ud, når man på tre dage er gået fra at være begynder med alle de genvordigheder og udfordringer det nu har, til at sejle stabilt i trapez og begge fodstropper.

Tror faktisk aldrig jeg har set det før, og kan i denne snævre kreds fortælle, at sådan gik det med sikkerhed ikke da jeg skulle lære det. 🙁

Fredag.
Renee (Møen) skulle lære at sejle lidt i trapez. Har øvet lidt, uden rigtig at få stabil trapezsejlads til at køre.
Blev forsynet med en lånetrapez, justeret trapezliner, og ud igen…kom ind efter en lang eftermiddag i trapez, og diverse blå mærker efter de lovbefalede trapezstyrt.

Lørdag.
Snak om trim, vigtigheden af, at man sætter grejet på mål, og kun teste een ting af gangen, især i starten.
Mere justering af trapezliner, og snak om placering af trapezbælte.
Lang dag på vandet og kom ind, øm og træt og glad, nu trapez og forreste fodstrop.
Masser af snak om hvorfor boardet drejer op i vinden, og hvad man kan gøre.

Søndag.
Mere snak om fodstopper, masser af vind, masser af styrt og de sidste to timer.
Stabil planing i begge fodstropper og i trapez.

Skal hilse og sige det var en lykkelig surfer der kom ind til sidst.

Nu er møen blevet surfer, så skal der bare timer på vandet, og trim af grej, og øve jibes, standstart, vandstart, tacks..og og og…..lige som alle vi andre stadig øver os.

Som Stig så rammende udtalte:

Hvor er det dog en herlig sport vi har valgt.


Kommentarer

Begynder til surfer på 3 dage. — 1 kommentar

  1. Tak for anerkendelsen! Sikke en weekend. Jeg glæder mig allerede til mange flere timer (og tæsk) på vandet 😉

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.