15 timer med foilsejl

Jeg har nu benyttet et foilsejl en del gange.
Fik lejlighed til at forsøge mig med et Loft Skyscape 7,6. Et dedikeret foilsejl.

Har nu anvendt det i ca. 15 timer og begynder at få et indtryk af hvad der virker og hvad der ikke gør…altså for mig.
Som altid er mine observationer 100 % subjektive, husk det.

Loft Skyscape 7,6 er et 100% foilsejl. Og har derfor alle de specielle egenskaber man med rette kan forvente til et sådant.
I modsætning til andre foilsejl, er det ikke (så vidt jeg kan se) raceorienteret. En lang række foilsejl er efterhånden blevet til racesejl, og kan sikkert anvendes til både slalom og foil, måske også formula, ved det faktisk ikke.

Jeg gik efter et let håndterbart foilsejl, gerne noget freeride/freerace orienteret, og det er hvad jeg har fået.

Et 3 cambersejl. Selve opbygningen af sejlet har jeg allerede beskrevet, link kommer nederst på siden.

Men selve oplevelsen af at være på vandet med et foilsejl, og helt specifikt mit Loft Foilsejl, har jeg ikke rigtig beskrevet.

Som indledt, har benyttet det ca. 15 timer. Den optimale mast er selvfølgelig en Loft teammast med 100% carbon.

Som næstbedste løsning, en cc mast med højt kulindhold.
Jeg anvender en Gun 100% mast, og det virker ganske fornuftigt.

Camberrotation minder om de gamle Rs Slalom, når man har skiftet til ny halse, skal der lige hives igennem, men kun een gang. Ikke noget med at cambers hænger.

Når man som jeg har anvendt cambersejl i +15 år, så er det kun noget man tænker over når det driller,- den med at hive igennem, tror det ligger på rygraden. Godkendt rotation.

Sejlet er blødt, det er meget blødt, og nok det sejl jeg lettest kan pumpe med.

Husk i den forbindelse at mine talenter som letvindskriger, eller evner til at pumpe et sejl, er stort set ikke eksistrende.
Dette til trods, så lykkes det ind i mellem af få noget fornuftigt ud af sejlet.

Kæmpe profil under bommen, og fremme ved masten, super når man skal i gang med foilen.
Sejlet er let, sådan rent vægtsmæssigt, og yderst håndterbart.

Det har mega kort bom, og det er en fordel når man foiler, og har et specielt skåret underlig.
Dette både godt og skidt.
Giver nok performance, men bøvlet når man skal strandstarte bla, idet det kan være bøvlet at få på rigtige side af fodstropper….husk i den forbindelse på, at man jo har 90 cm foil under boardet, så strandstart er often en slags stående vandstart jo.

En ting jeg er irriteret over er manglende evne til at flyde når det ligger ved siden af boardet.
Mastelomme fyldes lynhurtigt med vand og så synker sejler.
Øvrige cambersejl jeg har, ligger højt på vandet, og synker ikke…det er faktisk træls, rigtig træls.
En af årsagerne må være at mastetoppen er fuldkommen åben, nærmest som vi kender det fra gamle GUNsejl.

Jeg har stor glæde af det i vindområdet 6-8ms, hvor det bare spiller rigtig godt.

Sejlet er for mig value for money.

Link til gennemgang af sejl HER


Kommentarer

15 timer med foilsejl — 1 kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.