6 måneder.

15 juni stoppede bensens.dk som vi kendte den.
Dvs at der er gået ca. 6 mrd siden jeg har oploadet noget omkring surf, windsurfing, foil og hvad jeg får tiden til at gå med.
Havde en god sommerferie hvor jeg fik foilet lidt, var så heldig at få fingrene i en NP Windglide, og den brugte jeg så det meste af ferien på at blive gode venner med.
Og det gik ret godt.
Fik foilet en del med Stig og cykelhandleren, og vi havde en fest i Surfers Paradise med tilnavnet Ebeltoft Vig.
Ferien sluttet som sådan noget gør, men stadig godt vejr, og jeg emigrerede til den fremskudte base ved Surfers Paradise så ofte det var muligt. Min arbejdstid er så viseligt indrettet, at jeg arbejder mange dage i træk, men holder så også mange dage fri. Passer mig helt fint.

En af de gange redaktionshunden og jeg opholdt os i sommerhuset alene, vågnede jeg op om natten, og kunne bogstaveligt ikke komme ud af sengen, voldsom smerte og føleforstyrrelser i benet.
Gik rundt med det nogen dage (da jeg var kommet ud af sengen) og det endte med, at jeg konsulterede en læge, der ret hurtigt konstaterede at det ikke var så godt, at det nok gjorde ondt, og, at jeg i øvrigt formodentlig havde en diskusprolaps i lænden.
Fedt.
Herefter kosultationer hos Kiropraktorer og Fysser,- indledte et træningsforløb.
De første 2 uger kunne jeg ikke noget, stort set ikke gå heller, bortset fra mange, men små gåture på vejen.
Ok, det var så træls.
Hvad der var og er MEGA træls, er alt det lækre grej jeg havde anskaffet kort tid for ryggen gik i baglås, og endnu ikke har prøvet.
2 stk helt nye Loft Skyscape sejl, 7,0 og 7,6
nyt Skyblade 8,6 (mega billigt til salg nu)
2 lækre master
Og, men ikke mindst,- ny Starboard foil, med stor frontvinge,- et setup jeg havde tænkt mig at anvende og teste på de helt vindfattige dage.

DET er edderm…… surt kan jeg hilse og sige, det er så surt.
Jeg havde håbet at jeg efter 8 uger ville være klar igen,- det er ikke tilfældet, og jeg har indset, at jeg ikke kommer på vandet før i 2020.
Årstiden taget i betragtning er det til at overleve, men ville jo langt hellere selv beslutte det.
Sidste surftur var den 21 august på Gliden, så det bliver lang tid uden surf.

Og for god ordens skyld, diskus har ikke sammenhæng med mit surferi, bare gammelmandsgener 🙁

Det var de 6 mrd, så er der opdateret.

Peace

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *