web analytics
4. oktober 2024
FoilSnakWindsurf

5,5 en sommerdag…genialt

I dag endte jeg undtagelsesvis i Knebel.
Et surfspot jeg normalt ikke er særlig imponeret af.

Over årene har jeg haft væsentligt flere dårlige dage end gode dage, og med overgangen til foil, kollisioner med sten, diskussioner med P-vagter osv.
Ikke mit favoritspot.

Lejlighedsvis kan Knebel dog noget,- og det blev leveret i dag.
Også i den grad.

Som jeg har beskrevet, er Ebeltoft Vig i høj grad udfordret af tang, hvilket gør surfture til en træls oplevelse.

Knebelvig, har ry for at være tangfrit, eller næsten.

Det var årsagen til, at jeg overtalte min nabo Jesper til at give det et skud i dag.
Yngve og Peter M var også på spottet i dag, begge på gammeldags grej, men vist nok godt tilfredse med dagen også.

Jeg ankom til Spottet 1415, og kiggede på vinden, kiggede på vindmøllen der viser vindretning,- og…træls med træls på.
Der var lovet Østlig vind, men ikke ØNØ, som det nok nærmere var.
Nævnte retning er det samme som stødende vind,- steder med vindskygge, og svært at læse hvad man skal rigge.

Startede med at rigge min Icarus 7,5, var lige færdig hermed, så tiltog vinden selvfølgelig..æv.
Jesper og frue ankom, havde været på sightseeing for at finde spottet, og ligeledes Yngve og Peter M.

Jeg forbandede stedet, og vindretning, men nu var jeg jo kommet.
Endte med at rigge min Icarus 5,5 til. I øvrigt på ny Avantimast for første gang.
Jesper også på foil og V8 str 6.7,- Yngve og Peter M på 8,4 og vist store slalomboards?

Gik ud som første mand,- plat læns ud til hvad der lignede vind…nope, ikke nok- var sådan set klar til at opgive projektet, meget, meget sjældent jeg har haft held med noget i Knebel.
Fortsatte lidt længere ud,- lidt mere vind, og ved kombination af held, mere held,- så lykkedes det sgu at få den 5,5 i svæv på min Starboard 150 og en F4 med 1000 vinge.
Svævede ned til havnen, eller i det mindste den retning, kunne ikke rigtig huske hvor der var lavt.
Vendte, og med held, mere held, passende udvalgte eder og forbandelse,- kom jeg i svæv, og havde en virkelig romatisk tur næsten til modsatte ende af vigen.

Jesper kom ud, og han havde valgt fuldkomme rigtigt i sejlstørrelse. Lille pust og han var væk,- jeg var nødt til hver gang at finde det helt rigtige pust, og så kæmpe mig i svæv.

Og når jeg siger kæmpe, så var det virkelig en kamp,- man skulle ville i svæv,- men ok,- så kom jeg det også.
Når først i svæv, så var det ualmindelig let og fuldkommen effortless,- nok det letteste jeg endnu har prøvet.

Hvor meget vind var der så?
Ja det er nok lidt svært at afgøre.
En (nogle) gammeldags surfere ynder jo at beskrive det med,- kæft det blæste- de andre sejlede 7,8 men jeg blev på min 9,5 og holdt fast.
Windfoilere derimod ynder at beskrive vindstyrken som minimal (underforstået at udelukkende deres fine teknik gjorde udslaget)

Mit forsigtige bud er noget 4-7ms, måske en anelse mere når pust var bedst.

Trods fysisk udfordret af pumperi, var det en simpelthen genial dag, fik svævet, sejlet lidt om kap med Jesper, det bankede mig eftertrykkeligt, øvede jibes der alle mislykkedes, men trods herfor,- bare en god dag.

Og så det forhold, at jeg sejlede med et 5,5 Icarus foilsejl, og alligevel klokkede +30km/t….så kan man vist ikke klage.

I morgen tilbage på fabrikken, så nok ikke surf før tidligst mandag aften.

Genial dag.
Tak til Jesper og Anett, Yngve og Peter.

Facebook Comments
Total Page Visits: 1403 - Today Page Visits: 2

One thought on “5,5 en sommerdag…genialt

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *