226 dage. Forløsning.

I dag er for mig en kæmpe dag.
226 dages kamp med kadaver, kamp med vægte, crosstrainer, elastikker, benmaskiner, sved og eder,- og ikke mindst, frustrationer og tvivl, alt sammen er nu glemt,- for jeg har været på vandet.
Motivationen har hele tiden været der, men da rygproblemer blev erstattet af skulder ditto, der var humøret godt nok i bund, og var tanken om personlig træner ikke indtruffet, så tror jeg sgu ikke jeg havde været så kæk, som nu.
Tak Pia. (You can do-it)

Klart, efter så lang tid, så var det med nogen nervøsitet jeg trillede ned til Blå Flag i dag,- Jedi også med på tanken om at chekke vandtemperaturen, så vi mødtes kl. 13. Og holdt en sikkerhedsafstand på 10 meter hele tiden.**

To dage siden, var der lovet op til 10 grader og sol i dag, det var der ikke, måske 7-8 grader og i starten sol, senere forsvandt den.
Vind omkring 6-8ms er mit bud.
Så stort set en dag som jeg har planlagt efter, sol og ikke for meget vind.

Som alle ved, så er det jo bedst at starte med noget kendt grej/setup når man har holdt så lang pause.
Så det gjorde jeg ikke!!
Istedet valgte jeg.
Nyt sejl, jeps, Sprit nyt Hellcat 7,7 blev rullet ud
Sprit nyt board, Patrik 140
Deltafinne, som jeg har prøvet een gang, for 4 år siden
Og sidst, men ikke mindst,- nye vintersko 🙂

Riggede min 7,7 Hellcat, egentlig test af den skal nok komme, det primære i dag, er simpelthen glæden over at fryse bollerne til is i det kolde vand,- meaning,- jeg har været på vandet.

Som forventet, kunne jeg ikke trække sejlet helt på mål, idet det var første gang, fik det trukket ned til + 1cm så kunne jeg ikke mere.
Lavede alle de forventelige fejl man kan, når man har været væk fra til og afrigning af sejl i så lang tid, men fik efterhånden samlet sejl, mast og bom, til noget anvendeligt.

Monterede Deltafinnen, af Cykelhandleren omtalt som dejskraber, satte powerjoint i midten, og så var jeg sådan set klar.

Mens Jedi og jeg gik ud i vandet, mindes jeg højlydt sidst jeg gjorde det i August,- dvs vandtemperatur på omkring 21 grader, fuld sol og måske 5 ms. Samt….stranden fyldt med badegæster,- det var ikke ligefrem tilfældet i dag.

Hvorfor nu Deltafinne?
Jo, jeg var/er i tvivl om jeg kan håndtere sejlet pga meget nedsat motorik i skulder. Ved at benytte en finne på 30 cm, men stadig powerfuld, så kunne jeg holde mig på lavt vand, og så og sige stige af når jeg ville.
Det viste sig så, at jeg steg en hel del af, og ikke fordi jeg ville,  men fordi jeg var rusten.

Og indrømmet, i starten, jamen alt drillede, sejlet trak forover, som i for lidt nedhal, ikke så overraskende da første gang på vandet og ikke strukket sig,- underlig fornemmelse at stå på et board, plejer jo at foile også, og i det hele taget, så optrådte jeg som en arrig flodhest med skøjter, keglede rundt, væltede,-  alt drillede.
Men,- lige så langsomt, så begyndte der at indfinde sig lidt  i  min reptilhjerne, og min muskelhukommelse overtog lige så langsomt, lagde mærke til, at jeg reagerede ubevist på vindpust osv.

Tøffede rundt, med lange trapezliner, strakt forreste fod, der ikke var i fodstropper, og i det hele taget, lignede det jeg var,- en begynder på glatis.
Men.
Sluttede faktisk dagen af med forreste fod i fodstrop, og fuldplaning,- mere end jeg havde håbet på.

På negativ siden er der så skulderen.

Trods mine hensigter, endte jeg alligevel lidt for langt ude, og røg selvfølgelig i baljen hvor jeg ikke kunne bunde.

For at komme op på boardet, lavede jeg alle de øvelser som Pia så mange gange har frarådet, dvs benytte bryst og skulder med fuld styrke,- kom dog op på boardet, for at konstatere, at jeg ikke var i stand til at trække sejlet op, trods “koneophal” måtte vente til jeg drev ind på lavt vand.
Det var selvfølgelig en streg i regningen, og jeg er fuldkommen overbevist om, at jeg ikke kan sejle med cambersejl i den str i et stykke tid, – simpelthen fordi mastelommen gør sejlet for tungt at hive op. Overvejede vandstart, men her skal man også have armen over hovedet, og dårlig løsning.

Skulder betyder også, at jeg skal have trapezliner meget agterligt, for at aflaste når baghånden = dårlig skulder. Betyder også at en hver form for pump med venstre arm er udelukket som det ser ud nu.

I øvrigt var jeg positivt forbavset over, at jeg kunne pumpe igang med den anden arm,- dels pga camberfrit sejl, dels pga Deltafinnen, og dels over at jeg slet ikke gik død i armen, igen…den træning må have hjulpet.

En time i vandet i dag, der gik fra ubehjælpsom flodhest,- over vilde frustrationer- endelig udmøntet i lykkelig redaktør med øm skulder.

Nu er vi igang, må passe træningen,- Håber snart at kunne komme tilbage under vingerne hos Pia, så jeg kan få den sidste vinge til at flagre rigtigt 🙂

For mig, en rigtig stor dag.
Tak for kampen til Jedi, der også havde en fin dag.

Birger og Skytte hom lidt senere, og så ud til at have det herligt lidt længere ud.

Lidt fotos fra i dag:

• Afstand, Afstand, Afstand.
  Som jeg har skrevet, så tilhører min husstand særligt sårbare i denne Coronatid. Jeg vil derfor indtrængende bede om,  at vi holder en sikkerhedsafstand på min. 5 meter altid. Helt bogstavligt, kan hjembringelse af vira have yderst alvorlige konsekvenser i min familie.